Gødvad er noget særligt for mig. Her er jeg selv vokset op, så jeg forstår virkelig godt, at netop det boligområde bliver udbygget så kraftigt, som tilfældet er. Stiforbindelser til skole, institutioner og indkøb.
Få minutter fra motorvejen og samtidig med en fantastisk natur lige uden for døren.
Men jeg var langt fra den første, der kastede min kærlighed på Gødvad.
Da bronzealderfolkene bosatte sig i området for 4000 år siden, var det nemlig her, de første silkeborgensere valgte at slå sig ned. Deres by lå sikkert og godt beskyttet langt inde i landet, men samtidig tæt ved Gudenåen… og lige netop det åbnede senere for vikingernes færd ud i verden.
Vikingernes by lå ved Gødvad Kirke, og vi ved fra Silkeborg Museums udgravninger, at det for 1000 år siden var en rig og driftig by. Ikke kun fordi vikinger bragte bytte med hjem fra deres togter, men der blev også i stor stil skabt værdier hjemme i Gødvad.
Her dyrkede man jorden, og nogle arbejdede som for eksempel bagere, vævere og pottemagere. Man producerede overalt så meget, at der blev eksporteret til andre byer – ja, langt ud over landets grænser.
De første silkeborgensere valgte altså at placere deres huse med udsigt over det flotte landskab. Nu hvor byen vokser, er der igen mulighed for at bosætte sig med en naturskøn udsigt over de omkringliggende markers slugter. Boligområderne i Gødvad grænser op til smukke grønne områder
Og som vikingerne har Gødvadborgerne i dag sikret sig let og hurtig adgang til resten af verden. I dag er det ikke Gudenåen, men Silkeborgmotorvejen, der gør transporten så meget lettere end tidligere.
Vi er Christian og Louise fra RealMæglerne. Ring til os, hvis du skal have solgt din bolig – Vi kender Silkeborg.
I dag er her trygt og godt på de store stisystemer i Balle. Men sådan har det ikke altid været-
Nej, i 1661 var der så mange ulve i Balle Sogn og da vinhandler Christian Fischer fra Glückstadt overtog Silkeborg Slot og gods fra Frederik III, da så han sig nødsaget til at bygge et hus til en skytte, som fik til opgave at holde ulvebestanden nede.
Ja, i dag er her som sagt trygt og dejligt, men dengang var det rigtig barsk på den jyske hede.
I 1674 var der så koldt, at ulvene trængte ind i folks huse og satte tænderne i får og kreaturer.
Faktisk ved vi ikke om ulvejægeren i virkeligheden fik ramt på en ulv.
Men historiebøgerne siger, at Balleborgerne med jævne mellemrum fangene eller skød ulve, som de indleverede til dommeren og fik betaling for.
100 år senere, var det for en periode, slut med ulve i dansk natur
Og så var det slut med ulvejægeren
Hans hus blev efterfølgende indrettet til mølle, men desværre står det her ikke længere.
I dag summer her af aktivitet i området omkring Balle Torv. Her er en af de tre lokale indkøbsforretninger. Mange børnefamilier kommer forbi her hver eneste dag, fordi her ligger både børnehave, skole og et væld af fritidsaktiviteter
Der er rigtig gode tilkørselsforhold til Silkeborgmotorvejen og en rigtig god infrastruktur i Balle.
Jeg forstår godt, hvorfor Balle er en rigtig attraktiv del af Silkeborg.
Alderslyst er Silkeborgs største bydel. Her findes alle former for boliger: Almene lejligheder, parcelhuse, store villaer med udsigt, projektlejligheder – ja, hele paletten er til rådighed
Og derfor byder netop den bydel på et væld af forskellige tilbud om institutioner, skoler, indkøb, fritidsfaciliteter, JYSK Park og så videre. Rammet ind af motorvejen og Silkeborg Langsø har du noget af Danmarks skønneste natur helt tæt ved. Samtidig ligger vejen åben for en tur langt ud i den vide verden… eller hvis du pendler: Til den daglige tur til og fra arbejdspladsen.
Før byen Silkeborg voksede op omkring papirfabrikken, var Alderslyst kun en sandmark. Balle Sandmark kunne man læse på landkortet. Men både arbejdere og de mere velbeslåede i byen så hurtigt muligheder i landsognet på den anden side af Viborgbroen. Her var godt med plads, og ikke mindst var skatteprocenten lavere og der var ikke så mange regler for byggeriet som ovre i købstaden, hvor embedsmændene så mere striks på sagerne.
I skattelyet Alderslyst fik også familier med små indkomster muligheden for at få deres eget, og på Sølystvej og Søholt Allé skød den ene imponerende patriciervilla efter den anden op ved søens bredder. Det var en torn i øjet på ikke mindst byrådet i Silkeborg, hvor man længe inden år 1900 gav udtryk for sin utilfredshed med, at Alderslyst på den måde tiltrak mange nye indbyggere og skatteydere.
Omvendt var der nok også mange i Silkeborg, som følte sig lidt for fine til at byde borgerne på sandmarken velkommen i kommunen. Debatten kom op med jævne mellemrum, men det var først, da Alderslysts borgere selv gav udtryk for, at de ønskede at komme under Silkeborg Kommune, at der blev gjort noget ved sagen. Det resulterede i en folkeafstemning i 1938, og 1. april 1941 blev Alderslyst en del af Silkeborg Kommune.
Skattely eller ej – man forstår godt, at så mange foretrækker at bo i Alderslyst. Her er mangfoldighed, og her fornemmer man det drive, der har udviklet og skabt mange af de virksomheder, der hører hjemme i industrikvartererne nord for Alderslyst.