Ejendomsmæglerkæden RealMæglerne plantede i april 2020 i samarbejde med Naturstyrelsen 8,2 hektar Folkeskov ved Tune mellem Greve og Roskilde.
33.000 træer, primært bøg og eg, skyder i de kommende år op fra jorden på vegne af boligejerne, og dermed er etableringen af statsfolkeskoven Tune Skov et afgørende skridt nærmere målet.
Målsætningen for RealMæglerne skal ses i et større klimaperspektiv, der blev søsat med lanceringen af det digitale hjælpeværktøj Min Klimaberegner, som skal inspirere boligejerne til at træffe de rigtige beslutninger i forbindelse med energiforbedringer af boligen.
I klimaberegneren omregnes CO2-nedbringelsen ved de valgte forbedringer til antallet af træer, som hvert år kan optage den samme mængde CO2. Derved er der også en naturlig rød tråd til skoven i Tune.