Vi er både glade og stolte over, at vi igen kan præsentere dig for endnu et imponerende og nytænkende boligprojekt lige i hjertet af København. På PAPIRØEN er et urbant og unikt byggeri gået i gang, og inden længe starter projektsalget, når de smukke lejligheder er klar til at flytte ind i. PAPIRØENs lejligheder kommer til at ligge ovenpå en række nytilkomne haller, hvorfor udsigten fra lejlighederne kommer til at være byens bedste. Lejlighederne på PAPIRØEN er rammet ind af vand, fordi øen ligger i det, der kaldes ‘knækket’ i Københavns Havn. Dermed er der vand på alle fire sider af øen, og der er på den måde altid havudsigt oppe fra lejlighederne. På toppen af byggerierne vil der være private taghaver som fungerer som gårdareal, hvor beboerne vil få mulighed for at opholde sig. Selve byggeriet er holdt i samme stil som bygningerne og farvespillet rundt om PAPIRØEN; Amalienborg, Operaen og Nordatlantens Brygge.
Salget skydes officielt i gang i september 2021, og allerede nu kan vi mærke en stor interesse for de helt unikke boliger. Lejlighederne, som er sat til salg, varierer i størrelse og findes i alt fra 2 værelser til 5(6) værelser. PAPIRØENs priser afhænger selvfølgelig af størrelserne på lejlighederne, men da de alle har den helt særlige beliggenhed, er prisen selvfølgelig efter det. De unikke lejligheder på PAPIRØEN kommer i forskellig plan, hvor nogle af lejlighederne har flere etager. Fælles for dem alle er, at de har store, åbne rum og masser af lys og varme, og så har alle lejlighederne på PAPIRØEN altaner, som byder på en fantastisk udsigt over Københavns Havn.
Vi er selv meget fascineret af historien bag denne perle midt i København, og endnu engang har arkitekterne fra Cobe skabt en helt unik arkitektur. Det er ikke kun lejlighederne på PAPIRØEN, som er helt særlige. Det er også hele miljøet udenfor og inde i midten af øen. Fra PAPIRØENs lejligheder er der hurtig adgang til både kultur, grønne arealer, shopping, lækre spisesteder og meget mere.
Kontakt os herunder, og hør mere om PAPIRØEN.