Debat:

Lad unge boligkøbere låne i pensionen til boligkøb

aug. 27, 2024

Foto: RealMæglerne A/S - Jacob Ljørring

Det kan være svært at komme i gang som førstegangskøber, der gerne vil ind på boligmarkedet. Det betyder, at førstegangskøbere i Danmark i gns. er ældre og ældre, når de køber en bolig. Mange er i slutningen af 30’erne, før det lykkes. I 80’erne var de i begyndelsen af 30’erne, viser undersøgelse fra Danmarks Statistik. Den spiral kan vendes med et enkelt greb, mener direktør hos RealMæglerne.

Debatindlæg af Preben Merrild Angelo, adm. direktør, RealMæglerne

Mange vil gerne eje deres egen bolig. Sådan er det faktisk for 7 ud af 10 danskere, jf. talrige befolkningsundersøgelser fra bl.a. banker, forskningscentre og brancheorganisationer, herunder Dansk Ejendomsmæglerforening, samt bl.a. Aalborg Universitet (s. 50). Problemet er blot, at det er svært for de unge at komme ind på boligmarkedet, fordi de ikke kan låne til at købe.

Det skyldes bl.a. at kvadratmeterpriserne stiger i byerne, og derfor skal der spares en pæn udbetaling op for at blive boligejer, men det kan de unge ikke, for huslejen i byen er høj, og den er også ofte højere, end det koster at eje. Derfor kommer kun få til fadet.

Hjælpepakker til unge førstegangskøbere

Imens det sker, bygges der flere og flere lejeboliger. Det er bl.a. pensionsselskaberne, der sidder på det ben.

Det vil sige, at der er en økonomisk cirkel, der dækker over en anden. For tænk, hvis de unge kunne få hjælp til boliglån i den pension, de selv har sparet op? Hjælpepakker til unge førstegangskøbere er ikke et fremmed fænomen ude i verden. Det ses i en lang række lande. Men i Danmark er det ikke et fænomen, vi har arbejdet med i nyere tid.

I perioden 2011 til 2021 var cirka to tredjedele af alle nyopførte boliger lejeboliger, viser tal fra Boligøkonomisk Videnscenter. Det står i skarp kontrast til flere undersøgelser fra banker og ejendomsmæglere, der har vist, at et stort flertal af danskerne ønsker at bo i en ejerbolig. Samtidig skyldes halvdelen af Københavns befolkningsvækst frem mod 2050, jf. Boligøkonomisk Videnscenter, et stigende antal singler i hovedstaden, hvilket betyder, at der er et øget behov for mindre boliger. Dette står så igen i skarp kontrast til den byggepolitik, der hidtil er ført.

7 af 10 boliger, som blev opført i 2022, er i dag beboet af en lejer. Til sammenligning var det kun 4 af 10 nyopførte boliglejemål i 2010, viser tal fra Danmarks Statistik.

For at skære det ud i pap, bruges danskernes pensionskroner altså til at bygge lejeboliger, som danskerne ikke drømmer om. Men for mange er det den eneste mulighed, fordi de ikke må købe. Til gengæld må de gerne bo for en husleje, der kan være langt højere, end hvad det ville koste at eje.

Det er ikke logik.

Omdan lejeboliger til ejerboliger

For nylig var et forslag fremme om, at danskerne i stedet kan få råderetten tilbage over egen pensionskasse. Det er der mere logik i. Ved at investere pengene i mursten, kommer flertallet til at bo i den bolig, de drømmer om, og samtidig viser al historik, at mursten er en sikker investering. I stedet for at kaste en masse huslejekroner i et sort hul, der er ejet af … ja, gæt selv, deres pensionskasser, kunne de kaste lønkronerne i mursten, som de selv opsparer friværdi i.

Og egentlig er det ret simpelt at ændre. Omdan en procentdel af alle de nyopførte lejeboliger til ejerboliger, så udbuddet svarer til efterspørgslen. Det er en win-win, for ikke nok med, at danskerne får sparet mere op, mens de nedbetaler på boliglånet, så lægges der samtidig et låg på udsving i kvadratmeterpriserne, da udbuddet således udvikler sig med efterspørgslen.

Boligejere skal have hjælp

Det er traditionelt set rød politik at støtte med hjælpepakker, men i Danmark er det de almene boliger og senere også pensionsselskabernes lejeboliger, der er blevet betragtet som en sikring for, at der er boliger nok til alle. Også i byerne. Dvs. en form for en forestilling om et prisloft på leveomkostningerne.

Men er det i virkeligheden de kasser, politimanden, sygeplejersken og skolelæreren vil puttes ned i anno 2024 og i fremtiden? Måske er det blevet tid til at tænke ud af boksen?

Vi har i forvejen et fornuftigt realkreditsystem, der sikrer os nogle acceptable lån. Blandt andet på grund af en god, stabil økonomi i Danmark. Hvem husker ikke 80’erne og 90’erne, hvor renten var 15-20 procent? Hvorfor ikke udnytte det til danskernes fordel, at det går godt i egen andedam?

Senest de nye boligejere fik hjælp var i perioden 1938-1958 med statslige lån. Senere kom der momsfritagelse ved boligbyggeri, men det stoppede i 1970’erne. Siden er der ikke sket noget som helst på den front.

Politikerne skal tage opgør med boligmarkedet

I Tyskland forsøgte de i 90’erne med en tilskudsordning kaldet Eigenheimzulage, som var et direkte tilskud, der blev forhøjet i tilfælde af børn i familien. Tidligere blev der givet støtte i form af et skattemæssigt fradrag til førstegangskøbere. I 2018 genindførtes ordningen, men nu kaldet Baukindergeld.

I Finland har de forsøgt med en såkaldt BSP-konto, en Bostadssparpremiekonto. Her kan unge mellem 15 og 39 år spare op til den første bolig, hvor kravet er 10 procent i udbetaling. I Norge er det Husbanken, der har finansieret halvdelen af alle boliger, der er opført siden 2. Verdenskrig. Hvor almene boliger i Danmark og Sverige udgør cirka 20 procent af boligforsyningen, så er andelen i Norge kun 4 procent. Her kan der lånes op til 100 procent af boligens værdi.

I Danmark er det oplagt, at vi kigger på pensionen som kick starter til de unge førstegangskøbere. Hvorfor? Fordi det er penge, der gør gavn allerede nu, og fordi pengene er mindst lige så sikkert investeret dér, som i en pensionskasse.

Det kræver blot én justering, og det er, at politikerne tør tage et opgør med det boligmarked i byerne, som de pt. har foræret til pensionskasserne, og som holder de unge i en bjørnesaks af høje huslejer. Giv de unge muligheden for at vælge selv.

Pressehenvendelser: Preben Merrild Angelo, telefon: +45 20 92 52 80