Boligejere i jerngreb: Fanget af streger på et kort

november 13, 2020

Højhastighedsbanen ved Solbjerg og Hærvejsmotorvejen ved Give er to eksempler, hvor boligejerne må vente på beslutninger i årevis. Foto: Shutterstock

En streg på et landkort kan lyde harmløst. Men for mange boligejere kan det betyde, at de bliver stavnsbundet på ubestemt tid. For stregen er en linjeføring, der kan være tegnet med trylletusch. Måske bliver den – måske forsvinder den med tiden.

Med andre ord: Det er svært at sælge en bolig, hvor der (måske) skal bygges en motorvej i baghaven, eller hvor *loven om ekspropriering kan komme i spil, og boligen skal jævnes med jorden.

Den problemstilling er inde på livet hos ejendomsmæglere i hele landet. Om det så er et metrobyggeri i hovedstaden, en højhastighedsbane, der skal forkorte rejsetiden mellem Odense og Aarhus eller en ny motorvejsstrækning, der skal aflaste E45 Østjyske motorvej.

Opråb til politikere

– Det er et alvorligt samfundsproblem, og boligejerne fortjener, at politikerne snart begynder at kigge i deres retning. Hellere nu end i morgen. Og det angår ikke kun veje og jernbaner. På det seneste har vi set tilfælde med grusgrave i baghaven, gigantiske vindmølleparker på tegnebrættet og solcelleanlæg, der breder sig i landskabet. Som boligejer sidder man i saksen, indtil der er truffet beslutninger om det ene eller det andet, og det kan tage årtier, mener Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

En problemstilling, han netop har opridset i et debatindlæg:

Statsforsikringer skal give boligejere i områder med eksproprieringer tryghed

Hærvejsmotorvejen i vejen

Blandt de ejendomsmæglere, der har set konsekvensen af streger, der er tegnet på et kort i forbindelse med et trafikforlig på Christiansborg, er Maiken Nørtoft fra RealMæglerne i Give og Christian Brøndum fra RealMæglerne i Silkeborg.

– Det største problem er uvisheden. For et lokalsamfund kan nye veje og forbedret infrastruktur også være positivt. Men så længe, vi ikke ved, hvad der sker, hvor det sker, og hvornår det sker, har det store konsekvenser for dem, der bor i de potentielt berørte områder, fortæller Maiken Nørtoft.

Som ejendomsmægler i Give er det konkret strækningen af Hærvejsmotorvejen mellem Give og Viborg, der kan spøge i nogle bolighandler.

– Det kan betyde, at nogle må vente med at sætte til salg, mens det i andre tilfælde kan betyde, at køber vil springe fra, fordi det er uklart, hvad der kommer til at ske, og om det på sigt vil få konsekvenser for dem, siger hun.

Det er især landejendomme nord for Give, der er fanget i uvished, oplyser hun.

Men ligeledes på sydsiden af Give oplever hun, at ejendommene er berørte af vejplanerne. Nærmere bestemt: Hærvejsmotorvejen i forbindelse med strækningen Give-Haderslev.

Derimod er strækningen syd for Give mere konkret med mulige linjeføringer, og der er også udarbejdet VVM-redegørelser:

– Dog har købere stadig svært ved at forholde sig til en vej på papiret, for hvilke konsekvenser har det i praksis med hensyn til støj osv., spørger hun.

Jernbane i baghaven

Christian Brøndum har som ejendomsmægler solgt ejendomme for kunder i hele Østjylland, men driver i dag forretning i Silkeborg. Her har uvisheden om Silkeborgmotorvejen også i mange år haft indvirkning på ejendomsmarkedet i de lokalområder, hvor motorvejen var på tale.

Dog er det grelleste eksempel, han har oplevet, højhastighedsbanen, der skal forkorte transporttiden mellem Odense og Aarhus til én time, og hvor tre løsninger har været i spil.

– I flere år har det været på tale at føre linjen via Solbjerg, der er beliggende ca. 15 km syd for Aarhus, og Banedanmark har bl.a. stillet Solbjerg en station i udsigt. Men det satte også ejendomsmarkedet næsten i stå, fortæller han.

Han husker en konkret sag, hvor ekspropriationslinjen er 50 m fra banen, og hvor baghaven lå 52 meter fra banen:

– Det er ikke en nem situation at sætte sælger i. Jeg gætter på, at det er ret afgørende for køber, om der kommer en højhastighedsbane i baghaven eller ej.

Mere tryghed for boligejere

Den betragtning er Maiken Nørtoft enig i:

– I alle de år, jeg har været ejendomsmægler i Give, har Hærvejsmotorvejen været på tale. Der er noget galt, når sådan nogle ting kan ligge på tegnebrættet i 5-10 år eller mere uden at flytte sig. Vi savner, at stregerne bliver mere præcise og mere konkrete, og vi mangler redskaber til at give boligejerne og boligkøberne mere tryghed, mens det står på, siger Maiken Nørtoft.

En form for statslig forsikring til boligejere i områder, der er berørte af løse streger fra tegnebrættet, bør ifølge Preben Merrild Angelo komme på tale:

– Boligejerne fortjener at blive bedre hørt. De fortjener at blive bedre informeret. Og de fortjener at blive sikret bedre økonomisk, mens de venter på det ene eller det andet udfald, siger han.
 

Fakta

Ekspropriationskommissionen

Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget. Ekspropriationskommissionen bedømmer og godkender det vejprojekt, som Vejdirektoratet planlægger. Læs mere her
 

Grundloven – om ekspropriering

Det fremgår af grundlovens §73, at ”Ejendomsretten er ukrænkelig”. Dog kan staten - mod fuld erstatning til grundejeren - erhverve arealer og rettigheder fra private, hvis det sker til gavn for samfundet. Læs mere her
 

Planloven §47

Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Læs mere her