Energiforbrug snart lige så vigtigt som pris og beliggenhed
aug 02, 2022
Foto: RealMæglerne A/S
Danmarks grønne ejendomsmægler, RealMæglerne, gennemfører med jævne mellemrum spørgeundersøgelser blandt boligejerne for at få indsigt i, hvor de står i forhold til energi, klima, bæredygtighed og grønne løsninger.
I en ny undersøgelse, som er gennemført hos Voxmeter, er 63,3 procent af respondenterne helt eller delvist enige i, at muligheden for at opnå energibesparelser er afgørende i valget af deres næste bolig. Undersøgelsen er repræsentativ for boligejere i alderen +25 år og viser bl.a. noget om sælgerparathed og klimabevidsthed hos boligejerne opdelt på køn, aldersgruppe og region.
Ved seneste spørgeundersøgelse var det 50 procent, der fandt muligheden for energibesparelser vigtigt i forbindelse med købet af deres næste bolig. Dermed er der i løbet af bare ét år blevet 13,3 procent flere af boligejerne, der har fokus rettet mod energiforbrug, når de er på boligjagt.
Samtidig svarer 77 procent, at det er vigtigt for dem at kende energiforbruget i en bolig, før de beslutter sig for at købe.
Det er ifølge Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne, et tegn af tiden:
– Beliggenhed og pris er stadig de vigtigste faktorer i bolighandler, men spørgsmål om energi og klima kommer buldrende som et godstog bagfra. Ikke mindst pga. de stigende energipriser som følge af, hvad der sker i verden lige nu, men omtanke for klimaet er også stadig et klarsyn, der springer ud som blade på træerne hos boligejerne. Med aktualiteten in mente – inflation, stigende renter, skyhøje energipriser – er der bare opstået en ekstra opmærksomhed på smarte energiløsninger, der heldigvis i mange tilfælde også er de mest klimavenlige, fortæller han.
At økonomien er vigtig, når holdningerne til energiløsninger skal flyttes, kommer til udtryk, når boligejerne svarer på, hvorfor det er vigtigt for dem at kende boligens energipåvirkning, hvis de skal købe ny bolig:
Det er vigtigt for klima & miljø, at jeg kan nedbringe energipåvirkningen |
16,7 % |
Det er vigtigt for min økonomi, at jeg kender mine faste udgifter, så jeg kan budgettere |
19,9 % |
Det er vigtigt for min økonomi at undgå uforudsete udgifter pga. stigende energipriser, så udgifterne ikke bliver for dyre |
17,8 % |
Det er vigtigt for min økonomi generelt at kende boligens energipåvirkning |
20,7 % |
Øvrige |
- |
Kilde: RealMæglerne, Undersøgelse af Grøn Bolighandel (2022)
– Det er ikke overraskende, at privatøkonomi er en afgørende faktor for at tilvælge de klimavenlige energiløsninger i boligen. Lige nu er vi i en situation, hvor energipriserne er skyhøje, herunder især på gas, der stadig er en udbredt varmekilde i mange boliger, og derfor kan de klimavenlige løsninger hurtigere tjene sig selv hjem. At næsten 20 procent har klimaet i tankerne, når de kigger på bolig, er mere overraskende. Det viser, at der er en bevægelse i gang i profilen af en boligkøber, slutter Preben Merrild Angelo.
Flere pressefotos her: https://www.scanpix.dk/spdk/ (Appr via Scanpix)
LÆS MERE HER:
Grøn Bolighandel
Sammen om et godt klima
RealMæglernes Grundfortælling
Min klimaberegner
RealMægler Folkeskoven