Der mangler 31.000 studieboliger

5 februar, 2019

Siden 2008 er antallet af studerende i Aalborg, København, Odense og Aarhus steget med 39.847. I samme periode er der blot kommet 9.175 studieboliger til, herunder kollegieboliger og almene ungdomsboliger. Der mangler derfor op imod 31.000 boliger til de unge.

Det fastslår en ny undersøgelse, som er gennemført af RealMæglerne og BoligOne på baggrund af bl.a. statistik fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Formålet med undersøgelsen er finde ud af, hvordan Danmark ville have klaret sig uden forældrekøb.

Kilder: Danmarks Statistik / Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet / Transport-, Bygnings- og Boligministeriet / Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Forældrekøb har reddet studiebyerne

Og konklusionen er ifølge Preben Merrild Angelo, direktør i RealMæglerne og BoligOne, klar: Forældrekøb har reddet studiebyerne fra et regulært boligunderskud.

– De forældre, der har købt en forældrekøbslejlighed, bør vi klappe på skulderen, men nogle politikere har travlt med at skyde dem i skoene, at det nærmest er boligspekulation. Tallene og vores erfaring fortæller dog en anden historie. Forældrene vil hjælpe, og de vil sikre sig, at børnene kan sidde for en rimelig husleje, mens de studerer. Hvis man ønsker at spekulere, er det et helt andet marked, man skal afsøge, konkluderer Preben Merrild Angelo og uddyber:

– Forældrekøb har sikret, at køen til studieboliger er væsentligt kortere og har dermed hjulpet politikerne med midlertidigt at løse det boligproblem, de selv har skabt.

Tilgang steget med 60 pct.

Preben Merrild Angelo mener, at politikkerne bør overveje at give skattefordele, indtil de har fremtryllet de flere end 30.000 studieboliger, der mangler som konsekvens af tilgangen af flere studerende.

– Man skal lige huske, hvem det er, der hjælper hvem her. Uden forældrekøbene ville tusindvis af studerende måske bo på campingpladser eller stå uden tag over hovedet, når de var kommet ind på drømmestudiet, mens andre måtte affinde sig med skyhøje huslejer pga. efterspørgslen på studieboliger, fortæller Preben Merrild Angelo.

Siden 2008 er tilgangen af studerende ved videregående uddannelser i Danmark steget med næsten 60 procent. Særligt i de fire store studiebyer Aalborg, København, Odense og Aarhus har tilgangen af studerende været eksplosivt høj.

Frem mod 2014-2015 blev antallet af studiepladser (efter politisk ønske) skruet kraftigt i vejret, hvorefter det siden er jævnet ud på samme høje niveau.

Sæt større delelejligheder i spil

I dag er der mangel på små lejligheder, fordi de er populære som studieboliger. Derfor mener Preben Merrild Angelo, at man kan flytte en del af presset på de små lejligheder ved at give mulighed for et mere lempeligt beskatningsgrundlag af huslejeindtægten, hvis forældrene køber en lidt større delelejlighed og lejer den ud til flere end egen datter/søn:

– I øjeblikket er der pres på de mindre lejligheder, hvilket får kvadratmeterpriserne til at stige. Ved at hjælpe dem, der køber de lidt større lejligheder, afbalancerer man prispresset på de mindre ejerlejligheder. Man hjælper derudover en ekstra ung studerende, og endelig passer modellen rigtig godt til boligmarkedet, fordi der i øjeblikket er udbudsoverskud af større ejerlejligheder.

Små lejligheder i høj kurs

Mikkel Høegh er afdelingsdirektør ved afd. for Boligøkonomi i Jyske Bank og blogger om bl.a. forældrekøb. Han vurderer, at 5-10 procent af de samlede lejlighedshandler er forældrekøb. Typisk vil der være én beboer pr. forældrekøbslejlighed, siger han.

Totalsalget for lejligheder i Danmark var i 2016 på 19.950 lejligheder. I 2017 var tallet på 20.488 lejligheder. I 2018 var totalsalget på 18.084 lejligheder. Det vil sige, at et sted mellem 1.000 og 2.000 lejligheder hvert år sælges som forældrekøb.

Sælges efter 4-6 år

– Vi ved, at der bliver flere og flere singler, men samtidig kan man se, at der er færre husstande. Det kunne tyde på, at tendensen med roomates, som man kender fra amerikanske tv-serier, er ved at vinde indpas. Det er dog min vurdering, at det mest almindelig stadigvæk er, at det er de mindre lejligheder, der bruges til forældrekøb, forklarer Mikkel Høegh.

Ifølge Mikkel Høegh findes der ikke en statistik, som dokumenterer, hvor ofte forældrekøbslejligheder handles, MEN:

– Hvis man køber præmissen om, at det er de små lejligheder, der typisk benyttes til forældrekøb, så ser vi, at lejlighederne i gennemsnit bliver holdt i 4-6 år.

Ikke en god investering

Inden for det seneste år er der kommet nye regler på forældrekøbsområdet, hvilket ifølge Mikkel Høegh har afskåret en del forældre fra at hjælpe børnene med at finde en studiebolig:

– De nye regler gør det vanskeligere at få finansiering, og dermed begrænses muligheden for forældrekøb for nogen. Det betyder, at de bedst stillede rent økonomisk vil være bedre stillet i forhold til køb af forældrekøbslejlighed. Vi anser det dog ikke nødvendigvis for at være en god investering, hvorfor man snarere skal tænke på det som en hjælp til børnene. Dermed kan økonomiske incitamenter betyde mindre, mens adgang til finansiering og afdragsfrihed kan have stor betydning, siger han.

Spørgsmålet er, hvor studieboligerne så skal komme fra.