Statsforsikringer skal give boligejere i områder med eksproprieringer tryghed

november 13, 2020

– Boligejerne og boligkøberne bør sikres med statsforsikringer i forbindelser med eksproprieringer, der trækker ud, mener Preben Merrild Angelo. Foto: Jacob Ljørring

Debatindlægget er skrevet af Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne

Tusindvis af danske boligejere oplever ekspropriationslignende vilkår, når linjeføringer til gavn for almenvellet gennemføres i det danske landskab. Det gælder linjeføringer til veje, højspændingsledninger, vindmølleparker, solcelleparker, jernbanelinjer mv.

Udfordringen er, at projekterne næsten altid tager uforholdsmæssig lang tid, og ofte er der ikke kun tale om én linjeføring og eller placering … men mange.

Jo længere tid, det tager, og jo flere linjeføringer, der projekteres, des flere mennesker involveres, og mens det står på, lever alle i uvished for, om det sker det ene sted, det andet sted eller slet ikke.

10 år i uvished

Udover, at uvidenhed belaster os som mennesker, påvirker det også økonomien. Boligejere og jordejere kan i de meget lange høringsperioder ofte slet ikke sælge, og hvis de finder en køber, falder prisen.

Det viser utallige eksempler i det danske land. I Solbjerg syd for Aarhus har boligejerne i snart ti år levet i uvished for, om linjeføringen sker den ene, den anden eller den tredje vej, og det samme gælder ved de nye højspændingsledninger, nye projekterede motorveje (som fx den projekterede midtjyske motorvej), og eksemplerne er utallige.

Læs mere her: Fanget af streger på et kort

Grundloven beskytter de rettigheder jf. §73 stk. 1, som er grundlag for folks økonomiske eksistens. Man ejer i forhold til grundloven de ting, man har købt og ejer.

Hvis en kommune, stat eller region af hensyn til almenvellet mener, at en vej skal gå det ene sted (og ikke det andet), kan en grundejer ikke forhindre det, fordi vejen tjener et overordnet formål. Vejen tjener flere, end den skader, og heraf opstår almenvellets interesser.

Grundloven bør gælde

Men hvor længe kan almenvellets interesser bevares og beskyttes i forhold til grundloven? Kan man planlægge fire forskellige (mulige) retninger for en jernbane – og derefter år efter år lade det stå hen i det uvisse, om det bliver den ene vej eller den anden? Nej, næppe.

På et tidspunkt kan man – med udgangspunkt i grundlovens bestemmelser – mene, at nu skader det den enkelte mere, end det gavner almenvellet, og derfor er der i dag tusindvis og atter tusindvis af boligejere, der i god tro har erhvervet en ejendom og/eller et stykke jord for, efter erhvervelsen, ikke at være i stand til at sælge dét, de har købt, fordi der i mellemtiden er kommet forslag om linjeføringer af det ene eller andet til almenvellets fordel.

Ikke en retsstat værdig

Som direktør for RealMæglerne oplever jeg igen og igen, at ejendomsmæglere i deres salgsopstillinger, og ikke mindst købsaftaler, er lovmæssigt forpligtet til at gøre opmærksom på snart den ene linjeføring og snart den anden. År efter år. Uden den mindste afklaring. Det er ikke en retsstat værdig.

Der bør være en øvre tidsgrænse for, hvor længe en stat, kommune og/eller region kan holde jord og boligejere i en økonomisk skruestik, og hvis denne tidsgrænse overskrides uden valg af linjeføring/projekt, og det fortsat fastholdes, skal den pågældende kommune, stat eller region kunne gå til et forsikringsselskab og beskytte de boligejere og jordejere, som det går ud over.

Staten bør tegne en ekspropriationslignende forsikring, som alle mennesker, der rammes, kan søge om erstatning hos. Købere, sælgere og ejere. Alle fortjener en lige og retfærdig behandling.

En sådan forsikringsordning skal sikre, at kvadratmeterpriserne og salget af boliger ikke presses i bund, mens beslutningsprocesser trækker ud, og det skal sikre, at man som køber ikke investerer i en lottokupon.