Corona påvirker boligsalget markant
august 5, 2020
Salget af villaer og rækkehuse stiger i sommerhusområder.
– Samsø, Langeland, Sønderborg og Syddjurs er sommerhusland. Ligesom i andre sommerhus-kommuner i Danmark er salget her påvirket af den øgede efterspørgsel på fritidsboliger, som er en direkte effekt af Corona og ændret rejseaktivitet, vurderer Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne med 105 butikker i hele Danmark.
Det øgede fokus på fritidsboliger har givet alle disse postkortskønne områder, der oser af dansk sommer, væsentligt mere opmærksomhed og et generelt rygstød, mener han.
På baggrund af data fra Boligsiden.dk har RealMæglerne netop gennemgået udviklingen på boligmarkedet i 1. og 2. kvartal 2020 i forhold til 1. og 2. kvartal 2019. Salget af villaer og rækkehuse er buldret frem, og kigger man nærmere på Danmarks 98 kommuner, viser der sig flere konsekvenser af Covid-19.
Hus og have i Corona-tider
– De øvrige seks kommuner, der lander i top ti, er alle ”forstadskommuner”, og vi ved, at efterspørgslen på haver og grønne områder i en periode fik lejlighedssalget i de store byer til at bremse op, siger Preben Merrild Angelo.
Corona fik bl.a. ejerlejlighedsmarkedet i København til at tøve med at sætte til salg, og først nu er sælgerne ved at melde sig på banen igen, så udbuddet er på vej tilbage på sit sædvanlige niveau.
Læs mere om udviklingen i udbuddet af ejerlejligheder her
Bund 10 – en positiv historie
De kommuner, der i 1. og 2. kvartal går tilbage, går slet ikke tilbage i samme omfang, som de kommuner, der går frem. Og problemet er i virkeligheden en positiv historie.
– Kendetegnende for en kommune som fx Hvidovre er, at udbuddet er udfordret. Det vil sige, at der ikke er nok boliger til salg. Det presser kvadratmeterpriserne op og får salget til at bremse en smule, siger Preben Merrild Angelo.
Hvad angår Billund, Dragør og Tårnby, så spiller Corona igen en afgørende rolle:
– Københavns Lufthavn (Kastrup), Billund Lufthavn og Legoland. I alle tre kommuner er der mange boligejere, som arbejder i nogle brancher, hvor fremtiden på grund af Corona har været lidt usikker. Det har fået boligmarkedet til at arte sig mere forsigtigt her, siger Preben Merrild Angelo.
Salget buldrer frem
Salget af boliger er buldret frem i løbet af 2020. Pt. bevæger salgstallene sig i et niveau, der ligger 30 procent over gennemsnittet for 2015-2019.
April, maj og juni er traditionelt set kendt som ”de gode salgsmåneder”, hvor boligsalget topper. I år slår de alle rekorder. Juli har ligeledes markeret sig med stigende salg på trods af industriferien.
Alene i RealMæglerne steg salget af boliger i maj og juni med hhv. 30 og 38 pct.
TOP10 |
Udvikling i % |
1. Samsø |
61% |
2. Glostrup |
33% |
3. Furesø |
31% |
4. Langeland |
30% |
5. Allerød |
26% |
6. Sønderborg |
24% |
7. Brøndby |
22% |
8. Syddjurs |
21% |
9. Albertslund |
20% |
10. Ringsted |
20% |
BUND10 |
Udvikling i % |
89 Rebild |
-7% |
90. Thisted |
-8% |
91. Aabenraa |
-8% |
92. Billund |
-8% |
93. Nyborg |
-9% |
94. Dragør |
-9% |
95. Rudersdal |
-9% |
96. Kolding |
-9% |
97. Tårnby |
-11% |
98. Hvidovre |
-14% |
Kilde: Boligsiden.dk
Info om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima