Mere til salg: Boligmarkedet har stabiliseret sig selv
sept 27, 2021
Foto: Jacob Ljørring / RealMæglerne
Især i første halvdel af 2021 lå antallet af nye boliger til salg pr. uge i et væsentligt højere niveau end både første halvdel af 2019 og 2020.
– Markedet er støt og roligt ved at vende, og beholdningen af boliger til salg i GNS vil i løbet af 2022 nærme sig 50.000 boliger i udbud, hvor erfaringen viser, at det befinder sig godt, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.
Alene fra uge 11 til uge 37 er udbuddet steget med 4.000 boliger, så der nu er 41.000 boliger til salg i hele Danmark.
Boliger til salg, uge 11
2020 |
2021 |
Forskel |
55.818 |
37.046 |
18.772 |
Boliger til salg, uge 37
2020 |
2021 |
Forskel |
49.754 |
41.086 |
8.668 |
Kilde: Boligsiden
– Det skyldes jo ganske enkelt, at der kommer flere og flere nye boliger til salg, mens salgstiden på de boliger, som allerede er til salg, stiger med nogle få dage i gennemsnit. Det er også derfor, vi ser, at forskellen til udbuddet i tidligere år nu så småt begynder at udlignes. Men der er stadig noget, som skal indhentes, og man skal absolut ikke være bange for at sælge i det nuværende marked, for der mangler emner på spisesedlen, og der er masser af plads til at få solgt, fortæller Preben Merrild Angelo.
Antallet af nye boliger, der er kommet til salg i løbet af de første 37 uger i 2021, er bemærkelsesværdigt højere end tidligere år, hvilket også er et tegn på, at der nogle steder handles hurtigt:
Uge 1-37 sammenlagt:
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
83.112 |
84.738 |
87.647 |
85.428 |
84.389 |
100.432 |
Kilde: Boligsiden
Faktisk er det 20 procent højere end i de tilsvarende uger i 2020.
RealMæglerne forudså allerede i juni, juli og august at markedet viste tegn på at vende:
Den store fest er forbi (august)
Boligsalget faldt 20 % i juli (juli)
Boligmarkedet i blød opbremsning (juni)
– Det er ikke kun de flere salgsaktive emner, der viser, at markedet, efter 16 svære måneder, er ved at være ’normalt’ igen. Det er også afdæmpet prisudvikling, længere salgstid ift. for bare 6 måneder siden, færre antal handler med budrunder, færre boliger, der sælges over vurderingen, og færre skuffesalg mv., som samlet giver et billede af stabilisering.
– Fremadrettet bør det nu handle om boligpolitik og ikke om forestillinger om boligbobler. I Tyskland har Socialdemokraterne lige vundet valget; bl.a. med løfter om flere og billigere boliger til de unge. I Danmark mangler vi pt. 33.000 studieboliger til de unge, og tallet stiger år for år. Vi venter spændt på nyt udspil fra boligministeren om et par uger, for fokus bør være på boliger til de unge og billigere boliger i byerne nu, slutter Preben Merrild Angelo.
Flere pressefotos her: https://www.scanpix.dk/spdk/ (Appr via Scanpix)
***
RealMæglernes BoligBarometer udsendes ved afslutningen af hver måned og udarbejdes på baggrund af statistik indsamlet fra mere end 100 RealMægler-butikker landet over. BoligBarometeret er derfor først med aktuelle månedsanalyser om udviklingen på boligmarkedet.