Aalborg-mægler tildeles ’puslespilsbrikken’
Marts 28, 2025
Tue Klinggaard er Årets Kollega i RealMæglerne A/S. Foto: RealMæglerne A/S
RealMæglerne Aalborg – Klinggaard & co. er en forholdsvis ny butik i kæden, men har på kort tid markeret sig som en vigtig kulturbærer og solid forretning.
Det er primært ejerlejligheder i indre by, der formidles professionelt fra butikken, men villaer finder også vej til salgsopstillingerne.
Se butikken ved det velkendte vartegn her: https://www.realmaeglerne.dk/470
Hvert år kåres den bedste holdspiller hos RealMæglerne i det forgangne år i forbindelse med generalforsamlingen i kæden. Det er ikke kun lokalt i Aalborg, at Tue Klinggaard er en vellidt ejendomsmægler. Det er han også blandt kolleger rundt i hele landet. Det skyldes bl.a., at Tue er fagligt dygtig og ved meget om ejendomsmæglerfaget, men derudover er han også god til at dele rundhåndet ud af sine idéer og sin viden. Det betyder meget i en kæde, der er spredt ud over hele landet, og hvor kollegial sparring ikke bare lige kan findes 500 meter henne om hjørnet. Det kræver et fyrtårn, der kan sende signalerne lidt længere ud.
Det sker bl.a. i den interne medarbejder-app i virksomheden, hvor ejendomsmæglerne kan sparre og hjælpe hinanden. Her er Tue Klinggaard blandt de absolut mest aktive, hvor han ofte giver sin mening til kende, og som regel altid med en positiv vinkel. Hvad enten det drejer sig om brug af systemerne eller løsninger på udfordringer i en konkret case.
Tue Klinggaards professionalisme og viden er tilsyneladende også vellidt hos kunderne. Det viser salgstallene fra butikken, som har ligget stabilt gennem de seneste år, selv i forbindelse med varslingen af de nye boligskatter, der i en periode påvirkede salget af ejerlejligheder, da der var en før- og efterdato for gammel og ny boligskat.
RealMæglerne forventer prisstigninger på alle boligtyper i Danmark på 4 % i GNS i 2025 ift. 2024, og dermed prisstigninger, som er et lille nøk over inflationen.
Det kan du læse mere om her:
https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/2024-gav-rekordsalg-paa-boligmarkedet
Du kan ligeledes læse her, hvor boligerne i Danmark pt. sælges hurtigst:
https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/her-saelges-boligerne-hurtigst
Tue Klinggaard fik overrakt prisen af Nicolas Schyberg, COO i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne A/S, til store klapsalver af medpartnere fra butikker i hele landet.
For henvendelser fra pressen kan Mikkel Milsgaard, presseansvarlig i kæden RealMæglerne A/S, kontaktes på telefon 36 34 08 12 eller e-mail: [email protected]