Der findes ikke et sønderjysk ord for boligboble
Det samme gælder i øvrigt på vestjysk, lollandsk og mange andre dialekter i det danske sprog. Og det er måske slet ikke så mærkeligt.
For kunne det være, at boligboblen er et storbyfænomen? Og kunne det være, at vi glemmer de yngre generationers muligheder, alt imens politikere har travlt med at tale om potentielle indgreb? Indgreb, som vil ramme alle boligejere, selv om mange af dem ikke er i nærheden af boligbobler i deres del af landet.
RealMæglerne maner til besindighed og opfordrer et samlet Christiansborg til at lytte til anbefalingerne fra vismændene i De Økonomiske Råd. Vi kan ikke lade boligejerne i stikken med lovgivning, der ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Politikerne har ansvaret for at værne om nuværende og kommende generationer af boligejere i hele landet.
Hos RealMæglerne tror vi på sund fornuft.