Denne dejlige villa er beliggende i et område, hvor du aldrig har langt til indkøb, skole, pasningsordninger eller offentlig transport. Sælgerne havde ikke bil i flere år, for det havde de ikke brug for. Alle fornødenheder er i gåafstand og de kunne cykle på arbejde. Har du langt på arbejde, så er.. Læs mere...
Denne dejlige villa er beliggende i et område, hvor du aldrig har langt til indkøb, skole, pasningsordninger eller offentlig transport. Sælgerne havde ikke bil i flere år, for det havde de ikke brug for. Alle fornødenheder er i gåafstand og de kunne cykle på arbejde. Har du langt på arbejde, så er det også forholdsvis let at komme ud af byen fra adressen. Der er et utrolig godt naboskab på vejen, hvor der hvert år bliver afholdt fælles arrangementer. Man er også ejer af et fælles party-telt, der er til låns for vejens beboere. Befolkningen i kvarteret er blandet med børnefamilier og lidt ældre beboere. Hvis du ikke er til store parcelhus kvarterer, så kunne dette område være noget for dig. Murstensvillaen er opført i 1981 med en tilbygning fra 2008 med ovenlys, store vinduespartier og udgang til en dejlig stor terrasse. Tilbygningen er udført, så den er i harmoni med den oprindelige bolig. Den murede garage har fået ny port i 2020/21 og nyt tagpap i 2018. Haven er særdeles velanlagt og nem at passe med flere hyggekroge og gode gemmesteder til leg, eller hvor du kan gemme dig med en god bog.
Du kommer ind i entré'en (voksenafd.), hvor der er adgang til et fint badeværelse moderniseret i 2019/20 med væghængt toilet, og hvor der er god plads til både karbad og brus. Her er der også adgang til sovevær. og til stuen. Fra den anden indgang kommer du ind i et dejligt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, her er der adgang til boligens andet badeværelse. Fra bryggerset er der også adgang til et funktionelt køkken/alrum fra 2003 med inventar fra Vordingborg køkkener i lyst træ. Der er udgang til en solrig terrasse og via en fransk dør er der adgang til stuen, der er opdelt i tre sammenhængende rum. Det første rum er musikværelset, det næste den oprindelige stue, og sidst kommer du ind i tilbygningen, hvor lyset vælter ind fra de store vinduespartier og fra ovenlysvinduerne i taget. Nogle af boligens rum er udstyrede med lysdæmpere, og der er installeret en varmepumpe i 2022 i den ene af stuerne. Varmtvandsbeholderen på loftet er blevet udskiftet i 2023. Vinduerne i træ/alu og tagrenderne er fra 2015. Boligen indeholder ud over soveværelset to værelser. Der er evt. mulighed for at etablere endnu et værelse, hvis der er behov for det. Boligen har en særdeles god planløsning.
Vi glæder os til at invitere dig indenfor i denne skønne villa, hvor ejerne har passet på det hele og løbende vedligeholdt alt, så villaen fremstår som opdateret overalt. Ring eller skriv til os for en fremvisning... Læs mindre...