Her får man mulighed for at erhverve sig en sjældent udbudt og charmerende ejendom med hele 2,7 hektar grund smukt beliggende midt i Vester Nebel. Ejendommen fremstår yderst indbydende med en gennemført og stilfuld renovering, og her er det tydeligt, at intet er overladt til tilfældighederne.
.. Læs mere...
Her får man mulighed for at erhverve sig en sjældent udbudt og charmerende ejendom med hele 2,7 hektar grund smukt beliggende midt i Vester Nebel. Ejendommen fremstår yderst indbydende med en gennemført og stilfuld renovering, og her er det tydeligt, at intet er overladt til tilfældighederne. Boligen er på hele 274 kvadratmeter og kombinerer moderne komfort med landlig idyl på fineste vis. I 2018 er den tidligere kontor/erhvervsbygning omdannet til eksklusivt boligareal med gulvvarme overalt – en imponerende forvandling, der gør huset både funktionelt og varmt i udtrykket.
Man bydes velkommen i en lys og præsentabel entré, der straks giver fornemmelsen af kvalitet og god plads. Herfra er der adgang til værelsesafdelingen med fire rummelige værelser, hvoraf tre fungerer som skønne børneværelser, mens det store forældresoveværelse med walk-inn har direkte udgang til en sydvendt terrasse hvor der i dag er placeret et vildmarksspa – perfekt til afslapning og stjernestunder. Afdelingen rummer også et elegant badeværelse, der ligeledes blev renoveret i 2018. Hele denne del af huset er med loft-til-kip og store vinduespartier, som skaber et lyst og luftigt miljø med en særlig rolig atmosfære.
Boligens hjerterum er det imponerende køkken-alrum, hvor stilrent design, kvalitetsmaterialer og rummelighed går op i en højere enhed. Her er god plads til det store spisebord og til at samle både familie og gæster i varme og hyggelige rammer. Køkkenet er elegant renoveret med op stødende viktualierum og byder på god arbejdsplads og masser af opbevaringsmuligheder. Fra alrummet er der adgang til et praktisk bryggers og husets andet badeværelse. Det er også herfra, at førstesalen på 57 kvadratmeter nås. Her venter to ekstra værelser, et rummeligt multirum samt en repos med mulighed for etablering af yderligere badeværelse eller toilet – ideelt for den store familie eller til hobbyformål.
Ejendommen opvarmes med et moderne og effektivt pillefyr, som sikrer en økonomisk og miljøvenlig varmeløsning. Desuden er der i forbindelse med renoveringen skiftet alle vinduer og døre, og facaden er blevet netpudset, hvilket bidrager til det elegante ydre udtryk. Taget på værelsesafdelingen er også skiftet i 2018.
Udenfor byder ejendommen på en fantastisk udsigt over åbne marker og en lille bæk, der løber idyllisk langs grunden – en naturskøn kulisse, som man sjældent ser. Til ejendommen hører også en stor og anvendelig lade på hele 234 kvadratmeter med nyt tag fra 2023, som giver et væld af muligheder, hvad end man drømmer om værksted, opbevaring eller liberalt erhverv.
Her får man et fredfyldt og ugeneret fristed i grønne omgivelser – og samtidig en beliggenhed, hvor hverdagens nødvendigheder kun er en kort gåtur væk. En bolig, der skal opleves.
.. Læs mindre...