Midt i en helt enestående natur, hvor åbne marker, skove og smukke kyststrækninger dominerer landskabet, finder du i Dalby denne hyggelige villa på 184 etagemeter. Her får du en beliggenhed, der beriger dig med en uforstyrret udsigt fra begge sider af huset. Fra villaen er der kun ca. 5 minutters
.. Læs mere...
Midt i en helt enestående natur, hvor åbne marker, skove og smukke kyststrækninger dominerer landskabet, finder du i Dalby denne hyggelige villa på 184 etagemeter. Her får du en beliggenhed, der beriger dig med en uforstyrret udsigt fra begge sider af huset. Fra villaen er der kun ca. 5 minutters kørsel til Bøgebjerg Strand, 15 minutter til det rå og billedskønne Fynshoved og blot 10 minutter til Kerteminde, som byder på alt fra skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder til spændende kulturelle oplevelser.
Med udsigt til marker og vand langs Fynshovedvej kan du mærke roen sænke sig, som du kører ind ad indkørslen ved nummer 364. Du parkerer bilen tørt og sikkert i garagen og fortsætter ind ad hoveddøren, der ligger i forlængelse af husets sydvendte, solrige terrasse.
I den meget charmerende entré med smukke plankegulve, der går igen i resten af huset, finder du god plads til at hænge dit overtøj og sætte dine sko. Herfra har du adgang til et lille toilet, 1. salen, køkken og spisestue, samt husets kælder.
Nede i kælderen har du direkte udgang, du får et stort vaskerum med masser af bordplads, samt yderligere to disponible rum.
På 1. sal kommer du op til en repos, der åbner op til husets badeværelse, to værelser og et soveværelse. Badeværelset er indrettet i en charmerende retrostil, hvor de hvide kvadratiske klinker, badekar og terrazzogulv spiller perfekt sammen med de smukke messingdetaljer, der giver et indbydende, moderne touch. De flotte plankegulve går gennem alle værelser og tilfører ekstra karakter til de lyse rum, der skaber en følelse af hjemlighed og kvalitet.
Tilbage i stueplan fører entréen dig videre ud i køkkenet, hvor det første, der fanger blikket, er den ekstraordinære udsigt til marker og naturens skiftende farver. Køkkenet har en æstetisk charme med hvide fronter i landlig stil og træbordplade, som tilfører varme til rummet. En delvis åbning til spisestuen skaber en flydende overgang for samtaler og nærvær, der består på trods af familiens forskellige aktiviteter.
Spisestuen og stuen ligger i forlængelse af hinanden og viderefører husets æstetik. Her får du en masse gode kvadratmeter, som familien kan boltre sig på med plads til det hele; lige fra det store spisebord, hvor du kan samle venner og familie ved særlige lejligheder, til det afslappende sofaarrangement foran brændeovnen og tv’et.
Fra stuen træder du ud på husets store træterrasse, hvor du kan nyde den åbne udsigt til de omkringliggende marker fra alle vinkler. Terrassen ligger perfekt til at fange morgensolen, hvilket gør den ideel til en rolig stund med morgenkaffen. Vil du følge solen videre, kan du om eftermiddagen rykke om til terrassen foran huset, hvor udsigten fortsat er lige så betagende.
Den hyggelige og lukkede have skaber et trygt frirum for både børn og firbenede venner. Her finder du også et lille æbletræ, et kastanjetræ og et stort egetræ med en gynge i. Mens de små gynger, leger i legehuset eller hopper på trampolinen, kan de voksne søge ro i drivhuset.
.. Læs mindre...