FRIST FOR TILMELDING ER FREDAG D. 4. APRIL KL. 12:00
Denne etplansvilla rummer 129 boligkvadratmeter fordelt på en god planløsning. Boligen ligger i det rolige og naturskønne Brylle, på et lukket vænge med gode naboer. Her har du den smukke fynske natur lige i baghaven, samtidig med at du har
.. Læs mere...
FRIST FOR TILMELDING ER FREDAG D. 4. APRIL KL. 12:00
Denne etplansvilla rummer 129 boligkvadratmeter fordelt på en god planløsning. Boligen ligger i det rolige og naturskønne Brylle, på et lukket vænge med gode naboer. Her har du den smukke fynske natur lige i baghaven, samtidig med at du har børneinstitutioner, skole, indkøbsmuligheder og legepladser i nærheden. Med kun 20 minutters kørsel til Odense C eller en cykeltur på 20 minutter til Tommerup Stationsby er beliggenheden også ideel for pendlere.
Den røde murstensvilla har en flot facade, og en carport i forbindelse med huset gør det bekvemt at komme tørskoet fra bilen og ind i husets bryggers. Træder du ind ad hovedindgangen, møder du husets hyggelige entré med røde murstensvægge. Her er god plads til opbevaring af overtøj, og gulvet er belagt med røde klinker. På venstre side finder du husets første badeværelse, som fremstår velholdt og retro med lyse klinker.
Går du lige ud, kommer du ind i husets store og lyse stue med smukt trægulv. Her er vinduer fra gulv til loft med den skønneste udsigt over åbne marker og smukke træer. Fra stuen er der også udgang til terrassen, og en stilfuld brændeovn giver mulighed for mange hyggelige aftener i de kolde måneder. Stuen er rummelig nok til både en sofagruppe og en spiseafdeling.
Fra stuen er der adgang til husets soveværelse, hvor trægulvet fortsætter. Det er et flot, lyst rum med adgang til husets andet badeværelse, der ligeledes er holdt i retrostil. Her finder du både en bruseniche og et indbygget badekar.
Fra stuen er der yderligere adgang til husets køkken, som har to glasdøre ud til haven, så den smukke udsigt kan nydes under madlavningen, og der ligeledes er nem adgang til grillen på terrassen. Køkkenet fra Kvik er indrettet med en rummelig køkkenø med håndvask og induktionskogeplade, og høje barstole gør det muligt for familien og gæster at samles her. Ovnen er placeret i god arbejdshøjde, og på gulvet ligger store, lysegrå klinker, som fortsætter ud i bryggerset. Der er gulvvarme i både køkken og bryggers. Bryggerset er holdt i samme stil som køkkenet og rummer både vaskefaciliteter, tørretumbler og god opbevaringsplads.
Huset har yderligere tre værelser – to med indgang fra køkkenet og ét med indgang fra bryggerset. Værelserne har en god størrelse, er belagt med et lyst gulvtæppe og kan bruges som børneværelser, kontor eller hobbyrum.
Den sydøstvendte terrasse, som er omkranset af romantiske stenbede, giver mulighed for mange solrige timer, hvor du kan nyde naturen, freden og roen, mens børnene leger på græsplænen. I haven finder du også et drivhus, hvor du kan dyrke tomater og agurker. Desuden hører der til huset et legehus, som i dag bliver brugt til haveredskaber, og et isoleret skur til opbevaring.
Dette hus er ideelt for familien med børn, der ønsker at bo tæt på både natur og by, og som ønsker at nyde et moderniseret hus med lav vedligeholdelse.
.. Læs mindre...