På ét af områdets rigtig gode vestvendte grunde, i naturrige omgivelser, og med masser af ro og dyreliv omkring, ligger dette dejlige fritidshus. Huset er opført i 1981 og løbende renoveret og vedligeholdt. Huset er beliggende som et af de sidste huse på en stikvej. Området er et roligt.. Læs mere...
På ét af områdets rigtig gode vestvendte grunde, i naturrige omgivelser, og med masser af ro og dyreliv omkring, ligger dette dejlige fritidshus. Huset er opført i 1981 og løbende renoveret og vedligeholdt. Huset er beliggende som et af de sidste huse på en stikvej. Området er et roligt sommerhusområde. Afslapning, hygge og naturoplevelser venter i dette velholdte fritidshus.
Grunden er på 1.122 m2 så størrelsen på grunden giver både mulighed for leg, udeliv og samvær. Naturen er nærværende og tæt på hele tiden, og bliver automatisk en stor del af opholdet, som man nyder i huset. Her kan fritid nydes med familien eller alene, måske placeret i en havestol, og med fuglesang, og omkranset af grundens grønne tæpper.
Sommerhuset er trods sin alder i rigtig god stand. Bl.a. kan nævnes, at taget på huset, eltavle, ovenlysvinduer og køkken er nyere end 2019.
Sommerhusets indretning rummer 79 m2. Der er tre soverum, det ene med køjesenge, og samlet med mulighed for minimum 6 sovepladser. Her er en god entre med plads til overtøj. I forbindelse med entre/fordelingsgang finder man husets badeværelse med bruseniche.
Husets centrale rum er helt sikkert køkken/alrum/stue, som ligger mod syd/vest. Stuen er forsynet med ovenlysvinduer, brændeovn, luft til luft varmepumpe, og det flotte og store køkken er fra 2019. Her er emmer af hygge og afslapning. Fra køkken/stue er der direkte udgang til terrasse mod syd og overdækket terrasse mod vest. Den overdækkede terrasse er med til at forlænge sommeren. I forbindelse med den skønne træterrasse, der er delvis overdækket, findes der en udebruser og et saunahus, hvor der er etableret en et saunarum, som opvarmes via en ældre Morsø brændeovn.
Til fritidshuset, hører også et udhus/værksted samt carport. Her er der plads til opbevaring af både havemøbler, brænde, redskaber, sommerspil og fiskegrej.
Sommerhusområdet ved Vesterlund, har flere fællesområder, bl.a. en med legeplads og en pavillon. Grunden grænser op mod Odderbæk, og her løber flere gåruter og stier i området. Nærmeste større by, er Give hvor der er et bredt udvalg af forretninger, spisesteder og indkøbsmuligheder. Vil man opleve større attraktioner i området, kan både Legoland, Lalandia og Givskud Løvepark nås på blot 30 min. Yderligere naturoplevelser kan anbefales ved bl.a. Rørbæk Sø, som findes blot 10 min. kørsel fra huset.
Huset har kun været udlejet/udlånt på privat basis igennem de seneste mange år... Læs mindre...