- Flere fotos og plantegning undervejs -
Dette charmerende og klassiske fritidshus , er beliggende på vandsiden i Egense kun ca 180 m fra Kattegat. Huset er beliggende i lukket og roligt vænge. Huset fremstår i pæn og original stand og har kun haft den ejer der lod det bygge og vil for mange
.. Læs mere...
- Flere fotos og plantegning undervejs -
Dette charmerende og klassiske fritidshus , er beliggende på vandsiden i Egense kun ca 180 m fra Kattegat. Huset er beliggende i lukket og roligt vænge. Huset fremstår i pæn og original stand og har kun haft den ejer der lod det bygge og vil for mange være "et rigtigt" sommerhus. Huset er bygget med facade i træbeklædning samt tagdækning i eternit.
Sommerhuset er beliggende på 1.225 m2 grundareal, omkranset af fyrretræer etc. og henligger ugenert for omgivelserne.
Huset har et boligareal på 82 m2 samt garage på 22 m2. Til huset hører flere ureg. bygninger der overtages i den aktuelle stand.
Velkommen indenfor til rummelig forstue med et langbord hvor familien kan samles. Fra denne stue er adgang til det ene af husets 3 værelser. mellemgang , godt badeværelse , husets separate køkken med gennemgang til den store vinkelstue hvor der er installeret Morsø Brændeovn. Denne er fra før 2003 og skal skiftes ved salg. Den rummelige stue har stort vinduesparti mod sy samt udgang til stor overdækket terrasse med masser af plads til at nyde sommerhuslivet. Huset har flere terrasser, da der mod øst ved indgangen er terrasse mellem boligen og garagen.
Garagen til ejendommen er 22 m2 og opført i træ. Støbt bund samt eternittag som boligen. Ved nordsiden af garagen er etableret skur til haveredskaber etc. dette er ikke reg. i BBR. desuden findes 2 udhuse i haven. Førnævnte 3 bygninger er ikke reg i BBR og overtages i denne stand.
Ejendommen er tilkoblet off. kloak.
Huset sælges for dødsbo med sædvanlig ansvarsfraskrivelse.
Bemærk at sommerhuse nu kan belånes med op til 75% i realkreditbelåning.
I 2017 blev der med den nye planlov, vedtaget, at pensionister får muliged for at bebo fritidshuse helårligt, forudsat at man har ejet huset i mindst 1 år , og iøvrigt opfylder kravene i planloven.
Egense sommerhusområde er beliggende umiddelbart ved indsejlingen til Limfjorden mod øst. Derfor kort afstand til både Kattegat og Limfjorden.
Området indeholder mange tilbud og masser af muligheder for rekreative udfoldelser, derunder :
-ca 300 m afstand til god helårsåben SPAR købmand med stort udvalg. Ligeledes kollektiv transport (Bus)
-ca 800 m afstand til Hals Egense færgen, der fører dig over til Hals, områdets mest driftige handelsby med stort set alle faciliteter og et højt aktivitetsniveau i sommerhalvåret, da der i Hals området også er et stort antal sommerhuse.
- Ca 8 km syd for Egense starter Lille Vildmose. Et fantastisk og storslået naturområde med Danmarks største højmose. Lille Vildmosecentret, et formidlingscenter for alt omkring natur samt mosen og lokalområdet med Tofte Skov, Høstemark Skov, samt mellemområdet på 21 km2.
Masser af dyreliv, et mekka for dyre- og fugleelskere, idet de gamle tørvegrave i mosen nu er erstattet af skønt område med masser af vildt. Ørnereservat etc. Danmarks første elgreservat er etableret 2016 . Skønne naturoplevelser venter !
-Kort afstand til Aalborg- ca 20 KM.
-Muligheder for vandsport, fiskeri etc. 3 lystbådehavne indenfor 4 km.
-20 min kørsel til E45 motorvejen.
Gå ind på på nedenværende link til Lille Vildmosecentret , med diverse serviceoplysninger for området, samt link til andre relevante seværdigheder og nyttige kontakter.
<a href="http://www.lillevildmose.dk/" target="_blank"><strong><u>Klik her og besøg Lille Vildmose</u></strong></a>
.. Læs mindre...