Veludnyttet villa højt beliggende i Gug
- Skønt hus uden spildplads
- Særskilt forældre- og børneafdeling
- Dejligt køkken-alrum centralt i huset
- God stor stue
- Soveværelse og hele 3 værelser
- Skøn have og ny terrasse med masser af sol
- Ny carport og isoleret skur med trold tekt loft
- Lukket stikvej
.. Læs mere...
Veludnyttet villa højt beliggende i Gug
- Skønt hus uden spildplads
- Særskilt forældre- og børneafdeling
- Dejligt køkken-alrum centralt i huset
- God stor stue
- Soveværelse og hele 3 værelser
- Skøn have og ny terrasse med masser af sol
- Ny carport og isoleret skur med trold tekt loft
- Lukket stikvej
BELIGGENHED:
Denne særdeles velindrettede villa uden spildplads, ligger på en attraktiv beliggenhed i Gug på lukket stikvej. Særdeles attraktivt for børnefamilien eller parret der bare vil bo roligt og fantastisk med let adgang til alt via stier - bl.a. under 10 minutter på cykel til universitetet og 15 minutter til det kommende supersygehus. Gug er et attraktivt område med fokus på børnenes aktivitetsmuligheder, grønne arealer og meget velfungerende stisystem, til både skole, børnehaver og fritidsaktiviteter. Her er ligeledes nem adgang til indkøb, busstoppested, bakkede naturoplevelser i Gug Alper eller Kongshøjskoven, Østerådalen, svømmehal ved Gigantium, sport og kultur. Aalborg centrum og tilkørsel til Egnsplanvejen og motorvejen nås på kun 5 minutter.
BESKRIVELSE BOLIG:
Allerede når du kommer frem til Demetervej 17 kan du fornemme hvor ugeneret dette hus ligger. På den lukkede stikvej hvor der kun kommer den trafik der hører til her, er huset trukket op fra vejen, så du har fornemmelsen af at være totalt ugeneret og uden naboer tæt på dig.
Indenfor modtages du i entré, hvorfra der er adgang til det første af hele 3 børneværelser. Det er oplagt til husets teenager med egen indgang eller måske hjemmekontor. Fra entréen ledes du direkte ind i husets store lyse stue med dejligt lysindfald fra det vestvendte vinduesparti, hvorfra der også er udgang til den sydvestvendte terrasse. I stuen er der god plads til hygge med gæster eller familien. Fra stuen er der via fransk dør adgang til husets hjerterum, nemlig det fantastiske køkken-alrum hvor der er plads til at familien kan samles om madlavning, bagning eller bare hygge sig sammen. Også herfra er der udgang til terrassen og dejligt lysindfald fra syd. Fra alrummet er der direkte adgang til husets to sidste gode børneværelser. Fra køkkenet er der adgang til forældreafdelingen med stort soveværelse med indbyggede skabe og lækkert badeværelse med gulvvarme og stor bruseniche. Endelig er der det rummelige bryggers med godt med bord- og skabsplads, samt vaskemaskine og tørretumbler.
Bag huset er der som nævnt den gode ugenerede sydvestvendte have med god plads til hygge, leg og boldspil. Endvidere den skønne nye store terrasse hvor du altid kan finde læ og sol. Her er der god plads til både grill og hygge med familien eller gæster.
Endelig er der ny carport med stort isoleret redskabsrum med trold tekt loft og strøm, samt gode muligheder for opbevaring af cykler, haveredskaber og plæneklipper med mere.
Et dejligt hus der SKAL opleves... Læs mindre...