Drømmer du om en eventyrlig ejendom med masser af historie, så skal du se med her. Ejendommen blev færdigbygget i 1930 i sen viktoriansk stil, oprindeligt som sommerresidens for det Københavnske jetset, som dengang kom på Bagsværd Søpavillion og Hareskov Kuranstalt.
Ejendommen er flot istandsat med
.. Læs mere...
Drømmer du om en eventyrlig ejendom med masser af historie, så skal du se med her. Ejendommen blev færdigbygget i 1930 i sen viktoriansk stil, oprindeligt som sommerresidens for det Københavnske jetset, som dengang kom på Bagsværd Søpavillion og Hareskov Kuranstalt.
Ejendommen er flot istandsat med sans for bevaring af de oprindelige detaljer. Her får du en fortryllende drømmebolig, man næsten kun ser i et eventyr!
Indretning:
Ejendommen består af 430 boligkvadratmeter og fordeler sig med et hovedhus og en separat bygning med eget køkken og bad. De er bygget sammen med en gang i sortmalet jern og glas, hvilket klæder ejendommen og giver den ekstra karakter. Hovedhuset består af en nydelig entré med god plads til opbevaring. Stort, dejligt køkken-alrum med pejs, som i vintermånederne sagtens kan varme rummet op. I forlængelse heraf ligger de to stuer, så man i virkeligheden har tre stuer en suite. Hyggelig dagligstue med plads til afslapning og det sidste rum har nuværende ejer indrettet som et kontor. Fra alle rum er der smukt kig til haven og søen. I stueplan finder man også et toilet samt et bryggers.
1. salen byder på tre gode værelser - to gode børneværelser samt et Master Bedroom med eget badeværelse. På 1. salen findes i alt tre terrasser, hvoraf den ene er stor og kan snildt bruges af hele familien, hvis solen skal nydes heroppe fra. Udsigten til søen og Hareskov er eminent. I kælderen er der 7 disponible rum. Kælderen er tør og loftshøjden er god, hvilket gør den yderst anvendelig.
Den separate bolig, som oprindeligt er bygget i 1948 som en bolig til chaufføren, er perfekt, hvis du ønsker at have dine forældre boende, til udlejning eller Teenage-afdeling. Den byder på køkken-alrum, stue, bryggers samt en 1. sal med to gode værelser.
Her får du en stor grund med en dejlig, charmerende have. Der er gjort meget for at gøre den store have indbydende og inspirerende. Den fremstår i flere niveauer med lækker terrasse med god plads til familiehygge eller større arrangementer. Havemøblerne er blevet specialdesignet efter husets øvrige oprindelige og finurlige detaljer. De medfølger derfor også i handlen. Der er i haven plads til fodboldbane og længere nede mod søen er der gjort en dyd ud af en bidivers beplantning og til en hyggelig stund med snobrød.
Ejendommen:
Ejendommen fremtræder markant med sine røde teglsten og byggestil, som skiller den ud fra enhver anden. Den fremstår både kirkelig og royal i dens udtryk. Ejendommen er i god vedligeholdsmæssig stand. Gennem de senere år har hele ejendommen gennemgået en gennemgribende renovering både inde og ude. Tilbygningen - den separate lejlighed har fået nyt tag og murværket omfuget. Hovedhusets murværk er ligeledes omfuget, det oprindelig tag er eftergået, de oprindelige vinduer i kærnetræ er nydeligt istandsat og indvendig i ejendommen er der indsat nye termoforsatsruder (1-2 år siden), der passer til ejendommens oprindelse. Ejendommen opvarmes med luft-til-vand varmepumpe samt pejs. Der er tilhørende garage til opbevaring og god plads til parkering af biler.
Området:
Her bor man naturskønt med adgang til sø og med Hareskov forenden af vejen. Om vinteren fryser søen hurtigt til is, så den kan benyttes som skøjtebane. Den er delvist privat, kun de omkringliggende ejendomme kan benytte den. Man bor i Bagsværd på grænsen til Værløse og Hareskov By. Der er relativ kort afstand til både Skovbrynet og Bagsværd St. samt indkøbsmuligheder i Bagsværd. Der er heller ikke langt til Kongens Lyngby og motorvejen tager dig til Frederiksberg og indre by på ca. 20 minutter.
.. Læs mindre...