En indbydende og fuldstændig indflytningsklar lejlighed står nu til salg i hjertet af Hillerød - tæt på dagligdagens praktikaliteter og naturen omkring Slotssøen. Med to værelser er denne bolig velegnet til solisten såvel som kæresteparret, og med en delevenlig planløsning er den også attraktiv for .. Læs mere...
En indbydende og fuldstændig indflytningsklar lejlighed står nu til salg i hjertet af Hillerød - tæt på dagligdagens praktikaliteter og naturen omkring Slotssøen. Med to værelser er denne bolig velegnet til solisten såvel som kæresteparret, og med en delevenlig planløsning er den også attraktiv for et par venner.
Hoveddøren åbner op til 59 veldisponerede kvadratmeter, der strækker sig over et flot og lyst hjem med hvidmalede vægge og pæne trægulve. Det starter med et gangareal, der giver videre adgang til et funktionelt køkken, som kommer med alle de nødvendige hvidevarer inkl. vaskemaskine og god opbevaringsplads. Resten af planløsningen fordeler sig på et stilrent badeværelse med rainshower, et godt værelse med skabsplads samt en rummelig stue. I stuen har du plads til både spisebord og sofaarrangement, men du kan også indrette et ekstra soveværelse, hvis der er behov for det.
Lejligheden er placeret på tredje sal til højre i en velholdt ejendom fra 1936, og da du er højt hævet over gadeplanet, får du adgang til en sydvendt altan. Herude kan du pynte med et lille bord og et par stole, så du kan slappe af i eftermiddagssolen med en spændende bog eller nyde aftensmaden i solens sidste stråler. For bilejeren kan vi desuden oplyse, at der er gode parkeringsmuligheder bag ejendommen.
Du kan ikke bo meget bedre end hér i Hillerød, for du er tæt på det hele; inden for gåafstand har du flere indkøbsmuligheder, biograf, specialbutikker og hyggelige caféer. Du er også tæt på gode pendlemuligheder; lige foran din hoveddør kører der flere busser, ti minutter væk ligger Hillerød St., der kan bringe dig ind til København H på under 40 minutter, og ellers kan du nemt komme hele byen rundt på cykel. Derudover er du godt placeret, når det gælder de grønne omgivelser, for du kan gå til Slotssøen og cykle til Fantasiens Ø. Kort fortalt: Du er tæt på det hele.
Velkommen til!.. Læs mindre...