Drømmer I om at flytte direkte ind og starte den nye tilværelse med det samme? Så kan I godt indstille boligjagten, for på Ølsemaglevej 25 udbyder vi nu en villa, som vil danne de perfekte rammer om enten familien eller det pladskrævende par mange år ud i fremtiden. De indre omgivelser går smukt i.. Læs mere...
Drømmer I om at flytte direkte ind og starte den nye tilværelse med det samme? Så kan I godt indstille boligjagten, for på Ølsemaglevej 25 udbyder vi nu en villa, som vil danne de perfekte rammer om enten familien eller det pladskrævende par mange år ud i fremtiden. De indre omgivelser går smukt i spænd med haven, terrassen og ikke mindst beliggenheden, der kan skrive både natur, pasningstilbud og kort afstand til centrum på CV'et.
Indretningen taler lige ind i den moderne families behov. De 128 kvadratmeter er lyse og indflytningsklare fra A til Z og folder sig ud på en veludtænkt planløsning. Den tager afsæt i et stueplan, hvor stuen og køkken-alrummet står i åben forbindelse og tilsammen skaber et skønt og luftigt opholdsrum. Etagen strækker sig også over et stort badeværelse med dobbeltvask og en entré med trappe til førstesalen. Heroppe forsynes I med fire rigtig fine værelser, et praktisk gæstetoilet og et depotrum.
Matriklen er hjemsted for en villa, der stod færdigopført i 1940, hvilket dog på ingen måde skinner igennem, når man lader øjnene falde på det moderniserede indre. Der er ligeledes godt med plads til, at familien kan nyde livet udendørs. Både trampolinen og gyngestativet kan indfinde sig på plænen, mens terrassen vil fungere som en sval oase på varme sommerdage, og fra køkken-alrummet er der fri passage hertil. Med i købet får I desuden et udhus med fyrrum og vaskesøjle.
Afslutningsvis har vi fornøjelsen af at præsentere jer for en god beliggenhed, hvor dagligdagens fornødenheder, naturen og byen alt sammen er inden for rækkevidde. Daginstitutioner såvel som nærmeste skole, idrætsfaciliteter og indkøb står til jeres rådighed 10 minutters gang fra hoveddøren. Ganske tæt på finder I ligeledes Ølsemagle Revle, der udgør et naturskønt åndehul ved vandet, hvor I kan nyde et afbræk i hverdagen. Efter knap 10 minutters kørsel bydes I velkommen af havnelivet og butikkerne i hjertet af Køge, ligesom hovedstadens mange tilbud lokker efter 40 minutter med bil eller offentlig transport. I vil heller ikke have problemer med at flette ind på de store veje, der trækker tråde langt ud i landskabet... Læs mindre...