Det er ikke bare et hus, der står solidt plantet på Vemmedrupvej 123, det er et hjem - og det venter lige nu på nye ejere. Opført i 1973 bærer hjemmet på en autentisk sjæl og charme, der er flot bevaret, for der er tale om en bolig, der er blevet passet rigtigt godt på gennem årene. Og med en.. Læs mere...
Det er ikke bare et hus, der står solidt plantet på Vemmedrupvej 123, det er et hjem - og det venter lige nu på nye ejere. Opført i 1973 bærer hjemmet på en autentisk sjæl og charme, der er flot bevaret, for der er tale om en bolig, der er blevet passet rigtigt godt på gennem årene. Og med en velplejet have samt en familievenlig beliggenhed i Vemmedrup, bliver det vist ikke meget bedre.
Huset placerer sig hen mod enden af en lukket vej, hvor et tæt skovstykke er den eneste barriere mellem jer og de omkringliggende marker. Særligt børnefamilien vil glæde sig over de gode stisystemer, som tager jer trygt til og fra skolen, daginstitutionen og supermarkedet. En hurtig biltur på tre minutter tager jer til Vemmedrup Hundeskov, hvor familiens firbenede ven kan boltre sig på grønne arealer, mens Skovhus Vænge og Køge Å venter lige på den anden side af vejen heraf.
Skal I ud af hyggelige Vemmedrup i det daglige, kan I se frem til hurtigt at komme på motorvejen, der tager jer til Københavns Indre By på under tre kvarter, mens Roskilde, Slagelse, Ringsted og Køge placerer sig endnu tættere på.
Den pæne gulstensvilla tager sig ganske pænt og indbydende ud med brede vinduespartier og grønt træværk. Fra vejen leder en bred indkørsel op til den lukkede garage, der ligger sammen med det gode værksted. Bag den velvoksne hæk udfolder en velfriseret og flot anlagt have sig, og den bærer tydeligt præg af at have været et favoritsted i mange somre: Flere stenbelagte terrassemiljøer giver jer nogle skønne solpletter omgivet af frodige bede, mens leg og afslapning kan indfinde sig på plænen. I forskudt plan rummer den ene del et drivhus, så I kan dyrke skoleagurker og tomater, mens haven i denne ende er åben, så I kan nyde godt af en skøn udsigt med grønt til øjet.
Og så til huset. I får nemlig en ganske pæn bolig, hvis velholdte interiør tager sig charmerende ud med originale detaljer: På badeværelset er vægge og det integrerede karbad pakket ind i glade, blå fliser, og overalt, hvor der er indbyggede skabe, er disse udstyret med låger i varmt træ. Dertil kommer det pæne spisekøkken, der står i lige så flot stand, som for 30 år siden.
Derudover består hjemmets i alt 108 kvadratmeter af et entré- og gangareal, et bryggers med plads til vaskefaciliteter, tre værelser og en dejlig stor vinkelstue. Her er der plads til både langbordet og sofagruppen, så der er taget godt hånd om samværet. En lys farvepalette samt store vinduer, der lukker solens stråler indenfor hele dagen, bidrager afslutningsvis med en ganske venlig atmosfære.
Ses vi Vemmedrup?
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...