Det er ikke ofte, at man har mulighed for at få hele to indflytningsklare boliger på samme grund, men det får I nu på Hastrupvej 28. Her venter en gennemrenoveret og elegant villa, og derudover får I et dejligt anneks, der er perfekt til udlejning eller for to generationer, der ønsker at bo tæt,.. Læs mere...
Det er ikke ofte, at man har mulighed for at få hele to indflytningsklare boliger på samme grund, men det får I nu på Hastrupvej 28. Her venter en gennemrenoveret og elegant villa, og derudover får I et dejligt anneks, der er perfekt til udlejning eller for to generationer, der ønsker at bo tæt, men hver for sig.
Ejendommen er fra 1950, men der er tale om en "splinterny" villa fra 2016, hvor kun de fire ydervægge fra det oprindelige byggeri står tilbage. I forbindelse med den gennemgribende renovering i 2016 blev annekset opført, og det ligger separat og privat på grunden med egen indkørsel og have. Annekset er utrolig anvendeligt, og som vi allerede har nævnt, er ejendommen således ideel for en bred målgruppe og kan huse f.eks. flere generationer.
Det er 175 lyse og luftige kvm, der byder jer velkommen, så snart I træder indenfor - der er gulvvarme overalt (også det meste af annekset), og vi kan ligeledes oplyse, at der er jordvarme, ventilationsanlæg, og at huset er utrolig godt isoleret. God loftshøjde og et generøst lysindfald fra ovenlysvinduerne og de store vinduespartier går som en rød tråd gennem boligen, og hele hjemmet er opført i stilrene materialer.
Skydedøre i entréen gemmer vaskefaciliteterne væk og gør, sammen med de indbyggede skabe i hallen, hjemmet ekstra funktionelt. Den veldisponerede planløsning samler tre værelser og et strømlinet badeværelse med bruseniche mod nord, mens dagslyset strømmer ind i det store opholdsrum mod syd; her bliver de individuelle zoner lette at indrette takket være de forskudte plan, men samtidig er det et åbent flow mellem køkken, spisestue og stue, der ligger i åben forbindelse af hinanden. Fra opholdsrummet er der udgang til terrasserne såvel som videre adgang til en forældreafdeling, som forkæler jer med eget moderne brusebadeværelse og dør til den vestvendte terrasse.
Annekset er en fuld bolig i sig selv med eget bryggers med vaskemaskine, et brusebadeværelse, stue/værelse i stueetagen, mens I på førstesal bliver mødt af loft til kip, et stort køkken-alrum og et værelse. Alt fremstår flot og indflytningsklart.
Hele grunden er 1.930 kvm stor og indrammer en virkelig charmerende have. I kan glæde jer over det skønne terrassemiljø, der giver jer mest mulig sol på den sydvendte og aftensolen på den vestvendte. Og som vi allerede har nævnt, er der selvfølgelig også terrasse og have tæt op ad annekset, så der er mulighed for privatliv.
Hverdagen bliver nem og bekvem i Gammel Hastrup for ikke at nævne naturrig, for lige ud til haven folder sø og vidtstrakte marker sig ud, alt imens Hastrup tilbyder skole, indkøb og daginstitution inden for cirka to kilometer fra bopælen. Tager I cykelturen ind mod Køge, skal I ikke træde pedalerne i mere end et kvarter, før byens shoppingmuligheder, spisesteder, biograf og havn kommer til syne... Læs mindre...