Når balancen mellem datidens detaljerigdom og nutidens modernitet sammenbindes, kan det blive galt eller genialt - og på Lerbækvej 9 er det sidstnævnte, der gør sig gældende. I præsenteres for en villa fra 1969 med en klassisk 60'er-planløsning, der adskiller sove- og opholdsafdelingen. Det er dog.. læs mere
Når balancen mellem datidens detaljerigdom og nutidens modernitet sammenbindes, kan det blive galt eller genialt - og på Lerbækvej 9 er det sidstnævnte, der gør sig gældende. I præsenteres for en villa fra 1969 med en klassisk 60'er-planløsning, der adskiller sove- og opholdsafdelingen. Det er dog ikke det eneste originale, der er bevaret, for flere steder i huset vil elegant fletparket brede sig, mens de moderne klinker har gulvvarme under sig.
Inden for de seneste år har husets indre fået pustet nyt liv i sig i form af renoveringer: Det lille badeværelse blev renoveret i 2022, og det store badeværelse blev renoveret i 2023 - begge installeret med kvalitetssanitet med Ifö toilet og Hansgrohe armatur. I samme ende af huset ligger de tre gode værelser, hvor børnene kan drømme væg mod væg, mens forældrene kan snuppe soveværelset med direkte adgang til det store badeværelse og videre udgang til udebruseren.
Det kombinerede entré/bryggers er udstyret med vaske-/tørrefaciliteter, og I kan følge klinkerne videre til det komplette Ikea-køkken fra 2020 med hårde hvidevarer fra Electrolux. I forlængelse af køkkenet kan I med fordel stille spisebordet, og de resterende kvadratmeter venter på at omfavne jer i stuen - herfra kan I slå dørene direkte op til den nybyggede træterrasse fra 2023.
Grunden tæller 899 kvadratmeter, og der er særligt to elementer, der får lov til at skinne igennem. Først og fremmest er det den store, velanlagte indkørsel fra 2021, der baner vejen til den dobbelte carport med bagvedliggende værksted. Dernæst er det den store, delvist overdækkede træterrasse, der løber med opmærksomheden, hvor I kan nyde solen fra morgen til aften.
Villaen placerer sig i den nordlige del af Køge på en lukket villavej, og atmosfæren er tryg og familiær. Der er 550 meter til Børnehuset Firkløveret, under fem minutters cykeltur til Kirstinedalsskolen, og til sommer åbner en Rema 1000 inden for gåafstand. Køge Nord Station ligger 1,6 kilometer fra adressen med togforbindelser mod Køge, Holte, Helsingør, Aalborg, Næstved og København. Desuden ligger huset tæt på motorvejen, uden at det larmer, og har I egen bil, kan I køre til hovedstaden på under 50 minutter... læs mindre