Velkommen til Bråbyvej 63, velkommen til familiens nye rammer. I præsenteres for en villa fra 1933, der løbende er renoveret med fokus på de gode løsninger. Huset kan nu prale med indlagt jordvarme, C-energimærkning, rørføring af nye radiatorer i 2008 samt tage fra 2010 og 2014. Desuden må I takke.. Læs mere...
Velkommen til Bråbyvej 63, velkommen til familiens nye rammer. I præsenteres for en villa fra 1933, der løbende er renoveret med fokus på de gode løsninger. Huset kan nu prale med indlagt jordvarme, C-energimærkning, rørføring af nye radiatorer i 2008 samt tage fra 2010 og 2014. Desuden må I takke de nuværende ejere for de mange nye vinduer og døre, som sikrer et endnu skarpere vue over Bråby, de åbne marker og Gisselfeld Skove - det er intet mindre end fantastisk.
Familielivet bliver tilgodeset med en samlet boligstørrelse på 190 kvm fordelt over to plan, og I træder indenfor i en kombineret entré/bryggers med skabsplads til overtøjet, vaskefaciliteter til at holde garderoben ren, alt imens der længere fremme venter såvel gæstetoilet som trappen til førstesalen. Det pæne og strømlinede køkken er opført i hvide elementer med stålgreb, som afrundes af en flot bordplade, og i åben forbindelse af køkkenet kan I indrette alrummet, så dagens højdepunkter kan vendes på tværs af spisebordet. Få trin ned fra alrummet ligger den sænkede stue med loft til kip, og herfra er der adgang til det meget store badeværelse med ovenlysvinduer, separat bruseniche og et spabad. Når dagen er ved at nå sin ende, kan I slæbe jeres trætte legemer op til førstesalen, der foruden en rummelig repos indeholder tre soveværelser - og det største værelse har endda egen altan.
Det er ret unikt i Haslev by at have en grund på 2.400 kvm, og med både sin placering og indretning danner grunden den ideelle ramme omkring familiens udeliv. Bilerne kan parkeres på den store flisebelagte indkørsel med carport, alt imens baghaven byder sig til med en stor plæne med randbeplantning og træer. I kan gå på opdagelse i havens frugttræer, spille boldspil på havens store areal, tænde op i bålet ved bålpladsen eller blot nyde tilværelsen og udsigten fra den skønne terrasse. Det er ligeledes værd at nævne, at I kan søge kommunen om udstykning af grunden.
Den naturskønne beliggenhed komplementeres med hverdagens fornødenheder, da to af byens bedste skoler ligger inden for én kilometer, og der er også gymnasium i byen. Vibeengskolen er blevet et lokalt og kulturelt samlingssted med mere end 42.000 kvm til rådighed med frugttræer, boldbaner, legepladser, motionsruter, balancebomme, forhindringslandskab, BMX-bane m.m. Ved siden af skolen ligger Småfolket, som både rummer vuggestue og børnehave, og fritiden kan bruges i de mange sportsklubber og foreninger. Når madpakken skal i hus, kan I desuden finde alle de store supermarkedskæder inden for tre kilometer.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...