I de trygge rammer af et lukket villakvarter venter en sjælfuld trævilla i to plan på børnefamilien, som længe har ledt efter et naturskønt sted med nem adgang til alle dagligdagens gøremål.
En æstetisk detaljerigdom går smukt hånd i hånd med en planløsning, der indrettes praktisk og med en særlig.. Læs mere...
I de trygge rammer af et lukket villakvarter venter en sjælfuld trævilla i to plan på børnefamilien, som længe har ledt efter et naturskønt sted med nem adgang til alle dagligdagens gøremål.
En æstetisk detaljerigdom går smukt hånd i hånd med en planløsning, der indrettes praktisk og med en særlig dedikation til børnefamilien. Entréens lyse flisegulve tager imod jer og her står skabsplads under trappen klar til at gribe både jakker og sko. Fremme venter villaens hjerterum; et lyst opholdsareal med et velekviperet køkken, hvor en køkkenbro både er praktisk og prydende. Nyd morgenkaffen i lyset fra de brede vinduespartier, eller ryk ud i det grønne; enten over ved stuens dekorative vægge eller direkte ud på fliseterrassen, hvor naturen er fri og stemningen tyst. Stueetagen rundes af med et stort badeværelse, og førstesalen fortsætter med tre pæne værelser, hvor ét dog tager kegler med fritlagte bjælker, dobbeltdøre til fransk altan og en væg i de smukkeste solnedgangsnuancer.
Ejendommen er opført i 2005 og placerer sig på en skøn grund, hvor det nærmest vil føles som at træde gennem klædeskabet og lande direkte i jeres eget Narnia. Det rolige villakvarter sørger nemlig for en privat og uforstyrret stemning, som kun højnes af havens grønne natur. Bøgehæk indrammer åndehullet og blomstertræerne tilføjer stemning, til når I sidder på den store fliseterrasse og skal nyde sol hele dagen - retningen er sydvendt og solstrålerne er derfor mange. Med til ejendommen følger desuden to skure til opbevaring af havemøbler, haveredskaber og cykler samt en indkørsel, der også kan fungere som en fin morgenterrasse.
Villakvarteret, I placeres i, er et yderst godt sted for børnefamilien, da de omgivende veje er små og rolige samt kun gør plads til trafik for naboer og genboer. Når det er tid til de daglige gøremål, så følg stisystemerne gennem Hårlev Byskov, hvorefter I vil lande nær både skole, institution, indkøb samt diverse fritids- og idrætsaktiviteter til både store og små. I placerer jer tilmed tæt på stationen i Hårlev, hvor I hurtigt kan komme ind til Køge.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...