Strandvejen til den ene side, naturen til den anden. Der er noget helt særligt over den beliggenhed, hvor I nu kan få adresse - Strandvejen 8, hedder den, og I skal se allerøverst op mod kvistlejligheden. En 110 kvadratmeter stor, lys og hjemlig lejlighed står nu til salg!
Først mødes I af en.. Læs mere...
Strandvejen til den ene side, naturen til den anden. Der er noget helt særligt over den beliggenhed, hvor I nu kan få adresse - Strandvejen 8, hedder den, og I skal se allerøverst op mod kvistlejligheden. En 110 kvadratmeter stor, lys og hjemlig lejlighed står nu til salg!
Først mødes I af en nydelig murstensejendom fra 1929 med fine sprossevinduer og et helt og aldeles charmerende opgangsareal med elevator. I kommer til at høre til oppe i kvistlejligheden, og i forlængelse af kvistene hører der to vestvendte altaner med. Kan I forestille jer at sippe til kaffen dér? Ejendommen gemmer også på en skøn hemmelighed i form af private havearealer, og I kan således sætte jer ned i helt fredelige, grønne rammer på bænke, og der er også gyngestativ, sandkasse og legehus blandt de blomstrende buske. En ret unik grøn lomme til sådan en lejlighed. Ejerforeningen kører desuden på skinner, og det er også værd at nævne, at I får to kælder-/opbevaringsrum med, og at der er gode parkeringsmuligheder - I befinder jer faktisk lige på grænsen til områdets gratis parkering.
Bevæger I jer op under taget, åbner I døren til 110 virkelig velfordelte kvadratmeter. Den gode rumfornemmelse mødes I af, som I bevæger jer fra entréen og ind i køkken, alrum og stue, som er åbnet op mod hinanden. Derudover råder lejligheden over to værelser i hver sin ende af boligen samt et badeværelse, der igen understreger hjemmets glimrende disponering af kvadratmeterne: Der er både separat bruseniche, god bord- og skabsplads og vaskemaskine. Franske døre lader lyset flyde frit rundt i hele lejligheden, og i sig selv er den gode rumfølelse og det gennemgående behagelige lysindfald en fremvisning værd.
Sidst er der beliggenheden, som virkelig er værd at skrive hjem om. Det er et sjældent privilegium at bo så tæt på strand og by på én og samme tid. Benyt de varme sommerdage med en tur ned på Svanemøllestranden, der flere gange er blevet kåret som Københavns bedste strand. Turen går gennem det charmerende villakvarter - det tager godt fem minutter. Samtidig har I Østerbros byliv lige ved hånden, og det betyder både, at I har caféer, fransk bistrostemning, specialforretninger, fritidsaktiviteter og kulturliv helt tæt på. Det samme gør sig gældende for Svanemølle Station, hvis S-tog eksempelvis kan tage jer til Nørreport Station på sølle seks minutter.
Det hele begynder med en fremvisning.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...