Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne unikke og flotte ejerlejlighed på Åboulevarden. Fra de to dejlige stuer med smuk stuk og fine rosetter i loftet, er der den skønneste udsigt til det hyggelige café-liv ved åen, som du bliver en del af straks, du går ud af hoveddøren. Beliggenheden gør en bil .. Læs mere...
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne unikke og flotte ejerlejlighed på Åboulevarden. Fra de to dejlige stuer med smuk stuk og fine rosetter i loftet, er der den skønneste udsigt til det hyggelige café-liv ved åen, som du bliver en del af straks, du går ud af hoveddøren. Beliggenheden gør en bil overflødig. Der er gåafstand til stort set alt, hvad du måtte ønske dig. Udover det helt særlige byliv ved åen, er der også Latinerkvarteret, Strøget, stormagasiner, museer og meget mere. Hvis du er glad for skov, strand og vand, så er der heller ikke langt.
Bygningen er opført i 1890, og opdelt i ejerlejligheder i 2014, hvor denne skønne ejerlejlighed på 104 m2 er beliggende på 2. sal. Lejligheden blev moderniseret i 2014 med et lækkert lyst køkken/alrum, hvor der er udgang gennem et stort glasparti til en hyggelig terrasse ud mod gården, hvor man er helt ugeneret. Glaspartiet kan foldes ud til den ene side, således at terrasse og køkken/alrum bliver integreret. Der er adgang til lejligheden via en særdeles pæn opgang. Fra opgangen er der en dør direkte ud i den lille hyggelige gård, hvor der er cykelparkering.
Du kommer ind i lejlighedens entré, hvorfra der er adgang til en skøn stue med flot stuk samt til soveværelset, hvor der også er stukloft. Fra stuen er der adgang til endnu en stue en suite, hvor der er en karnap med plads til et hyggearrangement med kik til bylivet ved åen. Mellem de to stuer, er der en skydedør. Alle døre er hvidmalede fyldningsdøre. Der er pæne trægulve i hele lejligheden med undtagelse af badeværelset, hvor der er vinylgulv. Badeværelset er indrettet med væghængt toilet og hvide fliser på væggene samt en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenets inventar er træ med hvide fronter og træbordplade. Køkkenet er udstyret med køle-/fryseskab, indbygningsovn, keramisk bordkomfur og opvaskemaskine. Soveværelset vender ind mod gården, og er indrettet med indbyggede skabe. Der er gipslofter med spots i både gang, køkken og bad.
Lejligheden kan anvendes til dele-lejlighed for 2 beboere. Der vil så være mulighed for at have en fælles stue og der vil være adgang for begge lejere til terrassen via køkken/alrummet.
Ejendommen fremstår generelt i rigtig fin stand, og er så absolut et besøg værd.
Ring til os allerede i dag hvis du ønsker en fremvisning... Læs mindre...