Ekstravagant ejendom fra 2023 med naturskøn beliggenhed
Velkommen til Nørhedevej 36, en unik ejendom båret af æstetik og natur. Opført i 2023, står denne ejendom og tilhørende staldbygning som en perfekt symbiose mellem moderne komfort og tidløs skønhed. Beliggende i uforstyrret natur og med nem og .. Læs mere...
Ekstravagant ejendom fra 2023 med naturskøn beliggenhed
Velkommen til Nørhedevej 36, en unik ejendom båret af æstetik og natur. Opført i 2023, står denne ejendom og tilhørende staldbygning som en perfekt symbiose mellem moderne komfort og tidløs skønhed. Beliggende i uforstyrret natur og med nem og hurtig adgang til Silkeborg by samt alle hverdagens fornødenheder, er dette hjem det ideelle sted for dem, der søger en harmonisk tilværelse.
I dette hjem er hver en detalje gennemsyret af omhyggelig overvejelse og dyb respekt for omgivelserne. Fra murstenen, håndplukket fra Randers Tegl og farvet i toner inspireret af de gamle tørvemoser, til de eksklusive egetræsdetaljer, der bringer fund fra skoven ind i hjemmet.
Alrummet og stuen er i en klasse for sig. Gennemført med højt til loftet og store vinduespartier, som sikrer et godt lysindfald og en naturskøn udsigt til begge sider af grunden. Naturen inviteres indenfor og bliver en del af rummet. Specielt om sommeren, hvor dobbeltdørene kan åbnes op og lade den friske luft strømme ind. Køkkenet fra Svane er lækkert og et kunstværk i sig selv. Qookeren i bruneret messing, den grønne marmor bordplade og fronterne i egetræ udstråler en følelse af ro og harmoni. Det omhyggeligt udvalgte materialevalg skaber en helt unik atmosfære i rummet.
Det store soveværelse er en oplevelse, at træde ind i. Du har et godt walk-in med masser af plads til tøj og opbevaring, men opmærksomheden stjæles af den flotte stenvæg med marksten fra området og Virklund Børnehus. Her har du på den ene side en helt unik håndvask og bag væggen gemmer sig dobbelt brus. Toilet har du for sig bag døren. Dertil har du direkte udgang til en dejlig og ugeneret terrasse, hvor du endvidere har udendørs bruser.
Du har en god børneafdeling med to store værelser samt badeværelse med en rød tråd fra de øvrige rum. Her ses blandt andet egetræs håndklædeholdere.
Praktisk bryggers med vask, masser af opbevaringsplads samt teknik. Alt inventar er igen fra Svane. Den ideelle indgang, når du kommer udefra.
På førstesalen har du et stort og åbent rum, hvorfra du har et fantastisk view over alrummet og stuen. Dette bruges i dag til kontor og motionsrum, men har mange gode anvendelsesmuligheder.
Grunden på hele 23.676m2 er et kapitel for sig. Her er naturskønt uanset hvor du står og dette kan nydes fra de mange terrasser og kroge rundt på matriklen.
Staldbygningen, sjældent set flottere, er unik i sig selv. I dag har du 3 bokse til heste med mulighed for at etablere yderligere 2. Dertil har du sadelrum, toilet samt yderligere to rum, som i dag benyttes til erhverv. Designet med alsidighed for øje, kan den tilpasses til forskellige formål, såsom liberalt erhverv, garage, værksted eller gildesal. Klar til fremtidige tilpasninger tilbyder stalden en endeløs række af muligheder.
Det samme gælder for de fine folde og ridebanen, som i dag benyttes af sælgers heste. Dette kan omdannes til en frodig have eller park. Køber har nemt mulighed for at forme ejendommen efter deres ønsker og behov.
Nørhedevej 36 repræsenterer mere end bare et hjem og skal opleves; det er et levende eksempel på en livsstil, der omfavner naturen, skønheden i detaljerne og mulighederne for fremtiden. Velkommen til dit nye paradis... Læs mindre...