Er du på udkig efter et "rigtigt" sommerhus, og prioriterer du ro, familiehygge og nærvær højere end hektiske "turistmagneter"? Nyder du en frisk gåtur, i uspoleret natur med klitter og sandstrand? Holder du samtidigt mere af musikken fra livlig fuglesang og sænke skuldrene mens du betragter.. Læs mere...
Er du på udkig efter et "rigtigt" sommerhus, og prioriterer du ro, familiehygge og nærvær højere end hektiske "turistmagneter"? Nyder du en frisk gåtur, i uspoleret natur med klitter og sandstrand? Holder du samtidigt mere af musikken fra livlig fuglesang og sænke skuldrene mens du betragter dyrevildtets naturlige gang i de hjemlige omgivelser - så SKAL du opleve dette sommerhus på Plantagen 7!
Her får du et hyggeligt sommerhus med en helt enestående god beliggenhed i 1. række, ud til klitter og den skønneste hvide sandstrand i det attraktive vestjyske område, Bjerregård, ved Hvide Sande.
Udover, en meget skøn og unik beliggenhed meget tæt på stranden, får du et rigtig godt vedligeholdt stråtækt sommerhus med en rolig og hyggelig atmosfære og en stor træterrasse og isoleret udhus.
Sommerhuset har en god planløsning med 6 sengepladser, fint badeværelse og et hyggeligt åbent køkken og stue med direkte udgang til den vestvendte terrasse, hvor du kan sidde helt ugeneret og nyde omgivelserne og den skønneste solnedgang. På terrassen mod vest er der desuden monteret stor markise der kan hjælpe med skygge eller holde lidt på varmen om aftenen.
Sommerhuset har ikke været brugt til udlejning, men det kan være en god investering - der foreligger udlejningstilbud fra Esmark Feriehusudlejning med en årlig lejeindtægt på ca. kr. 140.000,-
Indenfor får du 78 dejlige kvadratmeter med et åbent alrum bestående af køkken og stue der indbyder til gode stunder med familie og venner. Om vinteren kan familien samle sig foran brændeovnen og nyde varmen, mens I kan opleve de fantastiske omgivelser på tætteste hold igennem det store vindue mod vest. Sommerhuset kan opvarmes med brændeovn, nyere varmepumpe og el-radiatorer.
Om sommeren, kan du nyde godt af den direkte udgang til træterrassen, som løber næsten hele vejen rundt om sommerhuset. Med terrasse mod øst, syd og vest, er det muligt at nyde både solopgangen mod øst og solnedgangen mod vest samt finde en plet i løbet af dagen med enten sol, skygge eller læ.
Sommerhuset indeholder tre værelser - to værelser med enkeltsenge og et værelse med dobbeltseng.
Husets badeværelse er ligesom resten af huset smagfuldt opført i gode kvalitetsmaterialer. Til sidst indeholder sommerhuset også et praktisk vaskehus/bryggers.
Yderligere får du et fritliggende isoleret udhus.
Har du spørgsmål eller ønsker du sommerhuset fremvist, så kontakt RealMæglerne Bent & H.B. Nielsen på tlf. 7572 3333 eller på mail
[email protected].. Læs mindre...