Pilevænget 14 er placeret i et ganske fredeligt sommerhusområde, og her kan I glæde jer til et super hyggeligt Kalmar-hus, hvorfra I hurtigt kan gå til skønne naturområder, hvad enten I skal udforske Farnæs Skov eller hygge ved stranden med den tilhørende badebro. I vil ligeledes få mulighed for at .. Læs mere...
Pilevænget 14 er placeret i et ganske fredeligt sommerhusområde, og her kan I glæde jer til et super hyggeligt Kalmar-hus, hvorfra I hurtigt kan gå til skønne naturområder, hvad enten I skal udforske Farnæs Skov eller hygge ved stranden med den tilhørende badebro. I vil ligeledes få mulighed for at benytte jer af den fælles swimming-pool, der også er en del af grundejerforeningen. Dette fantastiske fristed er desuden nemt at komme til, med blot syv kilometer til Sydmotorvejen, og der er få minutters kørsel til nærmeste indkøbsmuligheder.
Når I ankommer til adressen, vil I hurtigt bemærke de rolige omgivelser. Selve grunden er 1.239 kvadratmeter stor samt omkranset af høje træer. Haven består primært af græsplæne, hvilket på én gang gør haven overskuelig at vedligeholde og giver jer albuerum til udendørs aktiviteter.
Midt på grunden ligger det fine Kalmar-hus, som har et nydeligt udtryk med sortmalet træfacade og hvide vinduer og døre. Mod syd får I et skønt terrasseareal med plads til havebord og grill, og hvis I lader terrassedøren hertil stå åben, får I samtidig et sømløst forløb til opholdsmiljøet indenfor.
Indenfor venter jer ligeledes dejlige samlingspunkter, og boligen er opdateret med luft-til-luft varmepumpe, ligesom der er mulighed for at etablere fibernet. Køkken-alrum og stue ligger i åben forbindelse med hinanden, og de hvidmalede træpaneler på loft og vægge understreger blot den afslappede atmosfære, mens brændeovnen bidrager til den gode stemning.
Sommerhuset har herudover en værelsesafdeling med to fine soveværelser med plads til overnattende familie og gæster, samt et badeværelse med bruseniche... Læs mindre...