På Marslev Stationsvej ligger denne smukke villa, omgivet af marker, natur og gode naboer, med en central placering nær børnehuse, skoler og indkøbsmuligheder. Villaen er ideel for børnefamilier, der ønsker masser af plads, frisk luft og ro. Her er kun 15 minutters køretur til Odense Centrum, og du
.. Læs mere...
På Marslev Stationsvej ligger denne smukke villa, omgivet af marker, natur og gode naboer, med en central placering nær børnehuse, skoler og indkøbsmuligheder. Villaen er ideel for børnefamilier, der ønsker masser af plads, frisk luft og ro. Her er kun 15 minutters køretur til Odense Centrum, og du er tæt på Østre Ringvej og motorvej, hvilket gør det let at komme rundt lokalt og regionalt
Ved ankomst vil du straks bemærke husets imponerende fremtoning. Villaen står skarpt og yderst vedligeholdt med en æstetisk rød tråd, der giver huset et eksklusivt udtryk.
Når du træder ind i entreen/bryggers, kommer du ind i et stort rum i to niveauer indrettet i en moderne stil, hvor der er masser af plads til opbevaring, god bordplads og vaskemaskine. Herfra er der adgang direkte ud til et stort værksted, køkken, badeværelse og den ene af husets to terrasser. Både entré/bryggers og badeværelset, som samlet udgør ca. 29 ekstra kvadratmeter, er ikke en del af de 136 boligkvadratmeter, så du får som køber mere "bolig" end hvad der er registreret.
Det meget store badeværelse viderefører den tidløse stil, hvor den store bruseniche med adgang fra begge sider, det elegante fritstående badekar og gulvvarmen skaber en lille lomme af luksus og velvære.
Det store køkken-alrum er indrettet med smukke minimalistiske køkkenelementer og er udstyret med alt i hårde hvidevarer. Det store alrum skaber de ideelle rammer for gode samtaler og meningsfuld familietid. Herfra fortsætter du ind i husets to stuer, der er opdelt med franske døre. Den første stue er indrettet med brændeovn og dobbeltdøre, der åbner ud til en dejlig terrasse - det perfekte sted at nyde en kop kaffe i morgensolen. Den anden stue er lige nu indrettet som en komfortabel TV-stue. Denne opdeling giver børnefamilien masser af kvadratmeter at boltre sig på, samtidig med at man har mulighed for at trække sig tilbage til forskellige rum og fordybe sig i sine egne aktiviteter.
Fra køkkenet kan du fortsætte videre ud i en charmerende trappeopgang med adgang til et toilet og husets 1. sal, hvor du finder en rummelig repos med flere gode anvendelsesmuligheder, to skønne værelser og et soveværelse med walk-in closet. Den smukke første sal fremstår lys og lækker med loft til kip i alle rum. Værelserne har en god størrelse, der passer perfekt til både børn og voksne. Det naturlige lys strømmer ind, og de smukke synlige bjælker tilfører varme og hygge til de lyse, hvide rum.
Villaen byder som nævnt også på et stort værksted, som vil være et paradis for dem, der elsker at gøre det selv og arbejde kreativt med håndværk. Fra værkstedet er der adgang ud til et stort skur.
Endelig kommer du ud i husets have: et fantastisk sted, hvor alle, uanset alder, kan finde plads til leg, hygge og fordybelse. Med sin terrasse med aftensol, udekøkken og imponerende urtehave, tilbyder den noget for enhver smag. Du kan på bare tæer gå ned til drivhuset, da træterrassen er bygget hele vejen derned. Det skønne drivhus skaber et hyggeligt rum, hvor man kan nyde en god bog og lade sig omslutte af den betagende natur, som er en integreret del af villaens grund og omgivelser. Den skønne
En ejendom der skal opleves - kontakt os for en fremvisning!
.. Læs mindre...