For enden af et lukket vænge finder du denne indbydende og velholdte villa. Boligen, på 189 m2 med hele fire værelser og kontor, er praktisk opdelt med et centralt køkken-alrum, en voksenafdeling i den ene ende og en børneafdeling i den anden. Her får du den perfekte bolig med rum til at være
.. Læs mere...
For enden af et lukket vænge finder du denne indbydende og velholdte villa. Boligen, på 189 m2 med hele fire værelser og kontor, er praktisk opdelt med et centralt køkken-alrum, en voksenafdeling i den ene ende og en børneafdeling i den anden. Her får du den perfekte bolig med rum til at være sammen, men også til at kunne trække sig til roen på eget værelse.
Boligen ligger i et meget roligt villakvarter helt afskærmet fra trafikstøj, omgivet af grønne områder. Desuden er den placeret tæt på en skov- og naturbørnehave i særklasse, en god folkeskole og et sammentømret foreningsliv.
Ved indgangen mødes du af en stor entré med indbygget skab til overtøj og sko, og på klinkerne mærker du straks gulvvarmen, som er indlagt i hele huset. I forlængelse af entréen finder du bryggerset med vaskemaskine, tørretumbler, skabsplads, håndvask og masser af bordplads.
Fra entréen træder du ind i det store køkken-alrum, som i sandhed er samlingspunktet i huset. Køkkenet fra HTH er holdt i lyse farver og med en træbordplade, gaskogeplade og moderne hvidevarer. Fra håndvasken kan du nyde udsigten over terrassen og haven. Fra alrummet går du gennem en flot fransk dobbeltdør ind i den lyse og luftige stue med trægulv og store, sydvendte vinduer.
Huset er opdelt i en voksen- og en børneafdeling. Ved køkken-alrummet finder du master-bedroom med indbygget skabe og eget badeværelse. De resterende værelser samt kontoret ligger i den anden ende af huset, hvor der også er et badeværelse. Værelserne er rummelige og perfekte for både små og større børn.
Der er hele tre udgange til den store, sydvendte stenterrasse, som skaber et ideelt fællesrum i sommerhalvåret. Og med halvtaget i den ene side er terrassen brugbar både i sol og let regn. Haven er ugeneret og uden indkig fra de omkringliggende naboer. Her kan du uforstyrret nyde tiden med familien ved bålpladsen, i køkkenhaven med drivhus og højbede, blandt frugttræer og bærbuske, eller give dig hen til leg og boldspil på havens græsplæne.
Til huset hører også et fritliggende isoleret skur, en dobbelt carport og endnu et skur i forlængelse af carporten. Alle tagrender er skiftet i 2023 og i år er varmestyringssystemet blevet skiftet - ligesom alle spots i år er skiftet inde og ude.
Her får du en ideel bolig til den store familie, tæt på alt hvad du behøver i hverdagen og blot en halv time fra Odense.
.. Læs mindre...