Ønsker du at bo helt centralt i Odense, tæt på både grønne områder, havnebadet og byens summende liv? Så er denne bolig nok det helt rigtige for dig.
Dette rækkehus ligger midt i det attraktive Skibhuskvarter, hvor du har alt, hvad du behøver inden for rækkevidde: indkøbsmuligheder,
.. Læs mere...
Ønsker du at bo helt centralt i Odense, tæt på både grønne områder, havnebadet og byens summende liv? Så er denne bolig nok det helt rigtige for dig.
Dette rækkehus ligger midt i det attraktive Skibhuskvarter, hvor du har alt, hvad du behøver inden for rækkevidde: indkøbsmuligheder, institutioner, skoler, legepladser og fritidsaktiviteter. Du er desuden kun en kort cykeltur fra Odenses bymidte, hvor utallige cafeer, butikker og kulturoplevelser pryder gaderne. Her finder du også banegården, hvor du både kan fange letbanen, lokalbanen til Svendborg og tog til hele Danmark.
Når du træder ind i entréen, bliver du mødt af et skønt lys, der strømmer gennem huset, og de smukke, gennemgående egetræsgulve bemærkes straks. Entréen er rummelig og har en indbygget garderobe med plads til overtøj og sko.
Du finder også døre til husets to værelser i entréen. Begge værelser er rummelige og fungerer godt som både børneværelser eller kontor. Fortsætter du ligefrem, kommer du ind i den store stue og køkken-alrum. Stuen ligger som en hyggekrog først for - som en lille hule i det store rum. Fortsætter du videre ind i rummet, møder du spisestuen, hvor planløsningen er helt ideel. Ved store selskaber kan du ubesværet forlænge spisestuen ind i stuen og have plads til mange spisende gæster.
Huset gennemgik en større renovering i 2017, hvor der blev lagt nyt tag, nyt gulv i stuen og køkken-alrummet samt indsat et helt nyt køkken fra Invita. Køkkenet er indrettet med kvalitets hvidevarer, quooker og god belysning via spots i loftet og under overskabene. I forlængelse af køkkenet finder du bryggerset med vaskemaskine, håndvask og mulighed for opbevaringsløsninger.
Fra stuen er der adgang til en lille fordelingsgang, hvor du finder husets badeværelse og soveværelse. Badeværelset fremstår velholdt og lyst. Soveværelset er stort og med egen udgang til den vestvendte stenterrasse, som er godt afskærmet fra vinden. Du kan derfor nyde solen det meste af dagen og aftenen i vindstille omgivelser. Fra terrassen træder du et par trin ned, og så er du i haven - et lille åndehul midt i byen med blomster i flor, hyggelige havelamper og omgivet af grønne træer. Du finder desuden et skur til opbevaring.
Denne bolig kombinerer den centrale beliggenhed med en rolige, hyggelige omgivelser, hvilket gør den perfekt til dig, der ønsker det bedste af begge verdener.
.. Læs mindre...