Tæt omgivet af træer og helt ugeneret på en kuperet hjørnegrund, dog helt centralt i Give, finder man denne rummelige villa på Villavej. Boligen er opført i 1977 og har sunde gedigne murstensfacader, og ligger med kort afstand fra både midtbyen og fra Give anlæg.
Villaen ligger både privat og.. Læs mere...
Tæt omgivet af træer og helt ugeneret på en kuperet hjørnegrund, dog helt centralt i Give, finder man denne rummelige villa på Villavej. Boligen er opført i 1977 og har sunde gedigne murstensfacader, og ligger med kort afstand fra både midtbyen og fra Give anlæg.
Villaen ligger både privat og fredeligt på en 1.370 m2 stor grund, omgivet af et beplantningsbælte og med flere flotte gamle træer, bede og buske fordelt fra skel og helt op mod boligen. Man kommer nemt og hurtigt fra villaen, til bymidten i Give, hvor der er et godt udvalg af indkøbsmuligheder, specialbutikker mv. Ligesom her er skoler, daginstitutioner og mange forskellige fritids- og sportsfaciliteter.
Villaens boligareal er særdeles rummeligt, med hele 237 m2 fordelt på to plan. 135 m2 i stueplan og de resterende 102 m2 på 1. sal. En villa med god plads til en større familiesammensætning og hvor mulighederne er mange for både store og små.
Indretningen er opdelt med størstedelen af soverummene placeret på 1. sal. Her finder man 4 værelser og et stort åbent repos med fransk altan. Derudover er her teknikrum/pulterum, og to gode badeværelser på 1. sal, begge med badekar. På første sal, får man også den charmerende svalegang med udgang til, fra to af værelserne, og som er orienteret mod vest med aftensol og stjernehimmel.
I stueplan har man ét værelse/kontor, foruden alle fællesrum. Her findes endnu et badeværelse med bruser, plus et bryggers, og en entre, hvor trappen ligger til 1. sal. Villaen har to store stuer beliggende ved siden af hinanden, og med køkkenet adskilt op mod den ene stue. Fra både den ene stue, og kontoret, er der dobbelte terrassedøre mod terrassen, haven og mod syd. Indretningen er lys, og her er gode kvalitetsmaterialer benyttet i de fleste rum. Villaen er velholdt, selvom den fremstår med original indretning og udtryk fra 1977.
Tilhørende til villaen, er der en 42 m2 stor garage, med integreret redskabsrum. God til både parkering, værksted og/eller hobbyrum. Beliggenheden som man får netop på Villavej er attraktiv og bynær. Kvarteret ligger i Gives ældre og centrale bydel. Villavej er beliggende nærmest på en bakke i byen, og man har udsigt over kvarteret, området og byen omkring. Lige overfor Villavej 15 ligger Give Anlæg som byder på et skønt rekreativt område for både store og små... Læs mindre...