Naturskønt beliggende sommerhus ved Naturpark Tolne – Perfekt til friluftsentusiaster
Drømmer du om et velindrettet sommerhus midt i skoven, der tilbyder en perfekt kombination af komfort og naturoplevelser?
Så er Skørbækshave 34 ved Naturpark Tolne måske det perfekte valg for dig.
Sommerhuset er en
.. Læs mere...
Naturskønt beliggende sommerhus ved Naturpark Tolne – Perfekt til friluftsentusiaster
Drømmer du om et velindrettet sommerhus midt i skoven, der tilbyder en perfekt kombination af komfort og naturoplevelser?
Så er Skørbækshave 34 ved Naturpark Tolne måske det perfekte valg for dig.
Sommerhuset er en velholdt fritidsbolig på 100 kvadratmeter. Det er rummeligt og funktionelt indrettet med en lys entré, et åbent køkken-alrum og stue med hems, tre soveværelser, et rummeligt badeværelse og bryggers. Derudover inkluderer ejendommen en stor træterrasse omkring huset med nyere belægning og en carport på 40 kvadratmeter med indbygget udhus og værksted.
Sommerhuset er bygget i træ samt helårsisoleret. Det opvarmes med en energieffektiv varmepumpe fra 2018 og brændeovn.
En ekstra bonus er den store naturgrund på 4095 m2 og fællesarealerne, som er en del af Naturpark Tolne. På grunden og den omkringliggende skov er der meget stor biodiversitet både med hensyn til planter, insekter, fugle og dyreliv.
Grunden indeholder græsplæne, beplantninger, vilde bede, snoede stier og er perfekt til afslapning, leg og friluftsaktiviteter. Her finder du flere solkroge, hvor du kan læne dig tilbage og nyde roen.
Naturrum i haven
Sommerhuset naturgrund er på 4095 m2 og opdelt i flere hyggelige oaser, der inviterer til forskellige udendørs aktiviteter, afslapning og fordybelse. Den rummelige træterrasse fungerer som en udvidelse af husets indre, hvor man kan nyde måltider og afslapning i det fri.
Efter vejledning fra havearkitekt er beplantningen både smuk og varieret og tilpasset lokale forhold, så der er oplevelser lige uden for døren hele året rundt. På grunden findes mange forskellige vilde blomster, blandt andet rød hullæbe, natlys, katost, blåhat og blåmunke. Store dele af plænen kan med fordel henlægges til “vild natur”.
Grunden bestod oprindeligt af 2 selvstændige matrikler. Det er muligt igen af opdele grunden i de oprindelige matrikler, hvis dette skulle ønskes.
Sommerhusenes fællesområde er på ca. 4 hektar. Fællesområdet er en del af Naturpark Tolne og underlagt Naturbeskyttelseslovens paragraf 3.
Unikt sommerhus ved Naturpark Tolne
Naturparken er kendt for sit varierede istidslandskab, gamle løvskove, lysåbne naturarealer
og et rigt dyreliv, hvilket gør det til et paradis for naturentusiaster.
Her kan man virkelig nyde den fred og ro, som det danske landskab tilbyder, samtidig
med at man er tæt på områdets historiske og kulturelle oplevelser.
Det kuperede landskab og den umiddelbare nærhed til Tolne Skov gør området perfekt til
vandreture, cykling og andre udendørsaktiviteter. Stedet er også et fint udgangspunkt for cykelture til Tversted Strand og området op til Skagen.
Naturparken rummer blandt andet en 25 km lang afmærket vandresti gennem Tolne Skov til Katsig Bakker og Brinkhus. Tæt på findes også naturområderne Åsted Bakker og Slotved Skov.
https://naturparktolne.dk/
.. Læs mindre...