Velkommen til den smukke og historiske herregård "Albæk Hovedgaard".
Ejendommen emmer af både sjæl, flotte detaljer og så er der en spændende historie fra, at den første gang blev opført i 1400 tallet og frem til i dag.
Ejendommen er karakteristisk med den omkringliggende voldgrav, der omkranser.. Læs mere...
Velkommen til den smukke og historiske herregård "Albæk Hovedgaard".
Ejendommen emmer af både sjæl, flotte detaljer og så er der en spændende historie fra, at den første gang blev opført i 1400 tallet og frem til i dag.
Ejendommen er karakteristisk med den omkringliggende voldgrav, der omkranser ejendommen, den storslåede gårdsplads, den store have, skovområdet og det store engstykke bag ejendommen.
Der er er ingen adgang på ejendommen uden ejendomsmægler.
Vigtige informationer omkring ejendommen:
- Stuehus, gildesal/poolhus og lade er fredede bygninger
- Ejendommen opvarmes med varmepumpe fra 2023
- Varmesystemet i stuehuset er senest serviceret i 2024
- Tegltag fra 2004 på stuehus
- Loftet er efterisoleret med 200 mm isolering i 2017
- Ny eltavle i 2023
- Der er gulvvarme i badeværelset i stueetagen samt i gildesal/poolhus
- Der er indlagt fiber i ejendommen
Der vil blive udarbejdet en byggeteknisk rapport, hvor hele ejendommen vil blive gennemgået af en byggesagkyndig.
Du bydes velkommen til Albæk Hovedgaard via den flotte allé med voldgrave på begge sider til den storslået gårdsplads.
Den historiske og idylliske hovedbygning er i en klasse for sig, og opført i klassisk herregårdsstil med flotte facadedetaljer, bindingsværk, kamtakkede gavle og et flot rødt tegltag fra 2004.
Hovedbygningen består af en smuk og højloftet hall, hvor man straks fornemmer ejendommens herskabelighed og de mange velbevarede og charmerende detaljer. Fra hallen føres man ind i 2 store stuer en suite med smukke stuklofter, brede plankegulve og store vinduespartier med et helt specielt lysindfald og udsigt over voldgraven mod skoven. I den sidste af stuerne er der en flot gammel pejs og udgang til en solrig terrasse, mens der i den første stue er lavet en sjov detalje med den indbyggede bogreol med dør ind til et hemmeligt værelse samt en smuk ældre kakkelovn.
På den anden side af hallen er der en stor spisestue med plads til det helt store langbord. Herfra er der adgang til et charmerende køkken fra 2021, der er holdt i den helt rigtige herskabelige stil. Etagen byder herudover på et soveværelse, hvor der igennem en skabsvæg er adgang til et stort badeværelse med både bruseniche og badekar, en mellemgang, endnu et godt værelse med stort indbygget skab, flot renoveret gæstetoilet, bryggers, entré med en masse opbevaringsmuligheder og sidst men ikke mindst en vinkælder.
1.salen byder på et rummeligt værelse, en mellemgang og endnu et badeværelse. Der er desuden to store loftrum, der ikke er udnyttede, som giver boligen endnu flere muligheder.
I forlængelse af entréen er der en sidelænge med en fantastisk gildesal med stor swimmingpool, sauna, badeværelse og tre disponible rum.
Ejendommen er beliggende på en naturskøn grund på ca. 4,8 ha jord, hvorpå der er både parklignende haver med gamle frugttræer, urtehave, store græsarealer og skovområder. Herudover er der flotte og vedligeholdte udbygninger, der byder på stor lade, garage, gammel stald og udhus - perfekt til pladskrævende hobbyer... Læs mindre...