Smuk klassisk villa fra 1921, med enestående udsigt over Øresund fra Helsingør, over Hven, til København. Der er tale om et af Øresundskystens smukkeste panorama. Fra kælder til kvist, fra alle steder på grunden og den store murede terrasse er der panoramaudsigt over Sundet.
Den
.. Læs mere...
Smuk klassisk villa fra 1921, med enestående udsigt over Øresund fra Helsingør, over Hven, til København. Der er tale om et af Øresundskystens smukkeste panorama. Fra kælder til kvist, fra alle steder på grunden og den store murede terrasse er der panoramaudsigt over Sundet.
Den nuværende ejer har renoveret ejendommen med nyt tag med Veluxvinduer, ekstra isolering, facaderenovering, nyanlagt have og terrasse, nyt 17KW luft-til-vand varmepumpesystem, ny pejseindsats, nye klædeskabe i tagetagen, nyanlagt vej og nyt støjværn mod Kystbanen. Alt-i-alt fremstår ejendommen i indflytningsklar og i tip-top stand, både ude og inde.
Ejendommen er på i alt 234 etagemeter, fordelt på entré/forstue på 5 kvm, kælderareal på 51 kvm og et boligareal på 174 kvm og indrette som følger: Forstue, hvorfra der er indgang til ejendommens smukke trapperum, som løber fra kælder til kvist. Til højre for indgangen er der stort garderoberum og bagved dette et godt depotrum, som også rummer varmesystemets indvendige Unit. Til venstre for indgang, findes afdeling med soveværelse med fløjdøre til privat terrasse og direkte adgang til ejendommens stor brusebadeværelse. Endvidere mellemgang til stort disponibelt rum, ideelt til f.eks. fitnessrum og videre til husets bryggers, med skabe og vaskefasciliteter.
Den smukke trappe fører op til ejendommens opholdsetage, med højt til loftet og store lyse rum. Til venstre ligger husets køkken, med masser af skabs- og bordplads, stor spiseplads ved vindue med udsigt, udgang til altan, samt adgang til anretter køkken bag trappen. Til højre træder man ind i en smuk stue, med udgang til klassisk verandastue, hvorfra der er adgang til ejendommens herskabelige terrasse. Her er plads til de store sammenkomster, grillparties og fester, eller blot en flot sommerdag på solsengen, med panoramaudsigt.
Trappen fører videre til husets øverste etage under taget, hvor der er to store soveværelser og et brusebadeværelse. Fra det ene værelse er der udgang til tagterrasse.
Grunden er på 758 kvm og velanlagt med bede, støbte gangarealer og terrasser, støjværn mod kystbanen og indkørsel med plads til flere biler. Der er registreret en garage på BBR-meddelelsen på 30 kvm i skellet mod banen. I nærområdet er der mulighed for at tage en "dukkert" fra badebroen ved Kystens Perle. En spasseretur på 15 minutter, tager en ad Søndre Strandvej til Helsingør City og Snekkersten Havn, fiskerleje og stranden er få minutter væk. Denne ejendom og udsigten skal opleves - bestil fremvisning allerede i dag.
.. Læs mindre...