Slagelsevej 47 er placeret i den gamle del af Sorø og har samtidig naturen helt tæt på. Ejendommen består af en villa i halvandet plan samt en tilbygning hertil. Villaen præsenterer sig flot ud til vejen med sin rødstensfacade og hvide sprossevinduer, mens tilbygningen ud mod haven er opført i en.. Læs mere...
Slagelsevej 47 er placeret i den gamle del af Sorø og har samtidig naturen helt tæt på. Ejendommen består af en villa i halvandet plan samt en tilbygning hertil. Villaen præsenterer sig flot ud til vejen med sin rødstensfacade og hvide sprossevinduer, mens tilbygningen ud mod haven er opført i en stil, der komplementerer boligens oprindelige udtryk. Carport og indkørsel til bilen tilgår I fra Skjoldnæsvej.
Stueetagen byder på et rummeligt køkken, hvor I kan samles om den daglige madlavning eller dagens lektiehjælp ved spisekrogen, som I nemt finder plads til. I direkte forbindelse herfra er stueområdet, der med sin praktiske vinkelform gør det nemt for jer at indrette ét stort opholdsmiljø med åbent forløb fra spisestuen til de bløde sofamøbler.
Stueetagen har herudover et værelse, et større badeværelse med badekar, bruseniche og plads til vaskemaskine samt et separat brusebadeværelse og gæstetoilet. På første sal får I adgang til endnu to værelser samt en stue og et tekøkken i forbindelse med hinanden.
Tilbygningen kan tilgås via køkkenet, men har også sin egen indgang direkte fra indkørslen og haven. Her er der et fint tekøkken og alrum samt et disponibelt rum, hvilket gør det nemt for jer at skabe en privat afdeling, som stadig er i forbindelse med selve hovedhuset.
Udenfor får I glæde af en sydvestvendt fliseterrasse, der binder de to bygninger sammen, samt en nem og hyggelig have.
Bosætter I jer her, får I et charmerende hjem med kort afstand til naturen og hverdagens mange gøremål. I kan gå til Sorø Sø og Grydebjerg Skov på få minutter, ligesom der er pasningsmuligheder, skole og indkøb cirka en kilometer fra adressen.
Lidt længere nede af vejen er en busforbindelse til henholdsvis Ringsted eller Slagelse, og der er hurtig adgang til motorvejen - hvilket også gør boligen oplagt til jer, der skal pendle til København, Fyn eller Jylland... Læs mindre...