Meget tæt ved det naturskønne område ved Tissø og med gåafstand til området ligger dette charmerende landsted. Der er fra ejendommen den smukkeste udsigt over åbne marker, og i baggrunden glimter den store blå sø. Fra ejendommen kan man også nyde synet af det varierede dyreliv. Rådyr og fasaner.. Læs mere...
Meget tæt ved det naturskønne område ved Tissø og med gåafstand til området ligger dette charmerende landsted. Der er fra ejendommen den smukkeste udsigt over åbne marker, og i baggrunden glimter den store blå sø. Fra ejendommen kan man også nyde synet af det varierede dyreliv. Rådyr og fasaner færdes lystigt i området, og på himlen samles trækfuglene i store flokke sammen med havørnens flotte svæv.
Eller man kan nyde naturen på egen grund, da der er udlagt en stort areal med Vild med Vilje. Så her trives insekter, sommerfugle og smådyr i stor stil. Resten af den 1,5 ha store grund er udlagt med græsfolde, og ved bygningerne er der have med højbede, kæmpe drivhus og flere smukke, gamle træer.
Boligen og staldlængen er sammenbygget og danner således rammen om en meget hyggelig gårdsplads, som er et dejligt uderum, hvor man kan sidde og kigge på de grønne områder. Der er en særskilt muret garagebygning, og en særskilt ladebygning med oceaner af plads.
Den charmerende bolig er sjælfuld istandsat med respekt for huset alder, ligesom der er bevaret mange ældre detaljer. Boligen er indrettet med stueetagen med et næsten helt åbent rum, hvor der er entre, køkken, spiseafdeling, opholdsafdeling og alrum. Køkkenet har gulvvarme og elementerne er fra Ikea - hvid med profil - og med skabsø mod spiseafdelingen. Entreen er med mange højskabe. Spiseafdeling med brændeovn og afdeling med opholdsstue, hvor der plads til ugeneret hygge. Alrum/kontor med vindeltrappe til 1.sal,. Ældre badeværelse med mosaikfliser og bruseniche.
På 1.sal er der store repos eller kontor, stort gavlværelse, stort soveværelse med walk-in afdeling og videre adgang til et ekstra værelse. Der er fra 1.sal en endnu skønnere udsigt over marker og Tissø.
De oprindelige lofter med synlige bjælker og "mønstre" er bevaret, og giver boligen en masse charme. Der er indlagt fibernet.
Garagebygningen ligger ved gårdpladsen, og der er en dobbeltgarage, fyrrum med pillefyr fra 2017 og vaskerum/hobbyrum, der også kan bruges som gæsteværelse.
I staldlængen er der inddraget et stort rum, som baggang til boligen, men masser af plads til ekstra opbevaring, værksted, depotrum m.m. Der er forberedt for afløb til feks. nyt badeværelse.
Stor lade beklædt med stålplader og med støbt gulv. Den ene del af laden er med indskudt loft, løsdriftsstald og depotrum. Resten af laden er et stort rum med højt til loftet, som gør den meget velegnet til feks. hobbymekanikeren eller et væld af andre muligheder.
HER ER DER PLADS TIL DET GODE LIV PÅ LANDET !.. Læs mindre...