Velkommen til denne perle. Her får du ægte romantisk landidyl og den perfekte kombination af sjæl og charme, men i moderne rammer. Fordi selvom det charmerende bindingsværkshus fra 1912 har gennemgået en renovering både indvendig og udvendig i 2024 er husets oprindelige stil bevaret. Ejendommen
.. Læs mere...
Velkommen til denne perle. Her får du ægte romantisk landidyl og den perfekte kombination af sjæl og charme, men i moderne rammer. Fordi selvom det charmerende bindingsværkshus fra 1912 har gennemgået en renovering både indvendig og udvendig i 2024 er husets oprindelige stil bevaret. Ejendommen byder på fire gode soveværelser, to badeværelser og i alt tre toiletter, der giver plads til den store familie. Herudover er ejendommen placeret på en stor og privat hjørnegrund, der med udsigten til træerne i Geelskov gør, at du føler, at du bor i naturen. Alt det får du blot 20 min. fra København.
Indretning:
Allerede ved ankomsten til denne charmerende ejendom med bindingsværk og den smukke, sorte og oprindelige hoveddør fornemmer du, at her findes noget særligt. Nydelig entré med en smuk renoveret trappe til førstesal. I stueplan findes et dejligt og lækkert køkken-alrum med adgang til en rummelig dagligstue med brændeovn, isoleret udestue med elegant stukloft og udgang til terrasse, et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til terrassen. Herudover findes et gæstetoilet, et stort badeværelse og to gode værelser.
På førstesalen findes endnu to gode værelser og et badeværelse. Fra det største af værelserne er der udgang til en hyggelig terrasse. Fra det andet er der en fænomenal udsigt til Geelskov.
Både badeværelser og køkkenet er med fingertappede egetræsskuffer og snedkereret af Focus Plus. Det samme er alle indbygningsskabe i huset. Bordplade i både køkken og bryggers er i Silestone - et naturligt og vedligeholdelsesfrit materiale. Armaturer i både køkken, badeværelser og bryggers er fra Tapwell - en svensk virksomhed med skandinavisk æstetik og god kvalitet. I badeværelser, gæstetoilet og bryggers er der gulve med smukke terrazzofliser.
Overalt i stueplan er der gulvvarme og sildebensparket i massivt egetræ undtagen i udestuen.
Ejendommen:
Ejendommen er fra 1912 men er i 2024 blevet gennemgribende renoveret. Det smukke bindingsværk har fået træbeskyttelse og huset er malet i den oprindelige gule farve. Taget er eftergået og grundigt restaureret med bl.a. ny rygning. Varmekilden er skiftet til luft til vand varmepumpe i energiklasse A+++, som er en bæredygtig måde at opvarme huset på. Alle vinduer og døre er udskiftet i 2024 undtagen den originale hoveddør, som er for smuk til at kassere. Den er i stedet restaureret. Huset er efterisoleret under alle gulve, så det lever op til nutidige standarder. Desuden er brændeovnen bygget op på ny med ny udluftning, højere brændsikkerhed og med stålforing.
Til ejendommen hører en dobbeltcarport og en garage med plads til i alt tre biler. Garagen kan eventuelt benyttes til veteranbil eller andet opbevaring. Der kan tilmed nemt tilkobles el-lader, hvis man har elbil.
Haven:
Dejlig stor og ugeneret grund på 1665 M2. Her er bevaret de mange store og flotte buske, rododendron, vinstokke, roser og træer, men grunden er nænsomt ryddet og beskåret, så der stadig kommer lys. Terrassen er nydelig, finpudset og med masser af sol, idet den vender mod syd og vest.
Området:
Fantastisk beliggenhed på en eksklusiv lukket lomme i Virum direkte op af Geelskov og på grænsen til Holte. Ejendommen hører til Rudersdal kommune, men postnummeret er 2830. Der er kort afstand til indkøb med ca. 1 km til Virum Torv, Geels Plads og Virum St. hvor der både findes en Meny, Føtex og Rema 1000. På den anden side af Geels Bakke finder man Holte Midtpunkt med et væld af butikker, Kvickley og gode take-away steder. Hvis du er naturelsker, er du i gåafstand til både Geelskov, Mølleåen og Brede Sø. Den lokale biograf Reprisen i Holte er en cykeltur væk. ?det samme er Kongens Lyngby. De nærmeste skoler er Holte Skole, Kongevejens Skole og Fuglsanggårdsskolen.
.. Læs mindre...