Går I med drømme om at starte en familie, eller mangler I mere plads til børneflokken, finder I her på Elmegården 85 en oplagt mulighed for en god bolig. Det gule parcelhus fra 1976 ligger nemlig i en lukket lomme i Jyderup med 100 meter til nabolagets legeplads og stier, der trygt fragter jer til.. Læs mere...
Går I med drømme om at starte en familie, eller mangler I mere plads til børneflokken, finder I her på Elmegården 85 en oplagt mulighed for en god bolig. Det gule parcelhus fra 1976 ligger nemlig i en lukket lomme i Jyderup med 100 meter til nabolagets legeplads og stier, der trygt fragter jer til børnenes institutioner.
Boligen har en god størrelse på 130 kvadratmeter med et stort åbent familierum i den ene ende og soveafdeling i den anden, hvor der er to mindre værelser og et rummeligt soveværelse, der blev renoveret i 2023. I samme ombæring fik gæstetoilettet en tur, så det står i den samme klassiske sort-hvide stil som badeværelset, der ligger ved siden af.
Fra gangen træder I ind i det skønne fællesrum, der består af et charmerende franskinspireret landkøkken, spisestue og stue. Her er brændeovnen blevet skiftet ud med en pilleovn, der mere eller mindre kan opvarme hele boligen, og ellers er der både elvarme og en varmepumpe, der kan tændes på de koldere vinterdage. I spisestuen vil I også lægge mærke til det store vinduesparti og terrassedøren ud mod den sydvendte terrasse og have.
I haven er der grønt med en stor plæne og hæk, der omkranser størstedelen af grunden. Det eneste, der skal til for at lukke den helt af, er en låge ved indkørslen, hvorefter I uden bekymringer kan lade både børnene og en hund boltre sig i frie rammer.
For enden af indkørslen ligger en carport, der sørger for, at I kan komme tørfodet indenfor, og i forlængelse af den har I et pænt disponibelt rum, hvor I kan indrette jer et hjemmekontor. Her på husets østside er der også to skure til opbevaring.
Beliggenheden af Elmegården 85 kunne ikke være bedre for en familie med børn. Med kun 600 meter til den nærmeste børnehave og Jyderup Hallen og halvanden kilometer til indkøb er alt inden for gåafstand. Børnene har heller ikke langt til Jyderup Skole, og der er sti hele vejen. Inden længe vil I også komme til at nyde godt af opgraderingen af Skovvejen, der løber gennem byen, til motorvej. Derved vil I hurtigt kunne komme rundt i landet til blandt andet Kalundborg og Holbæk, ligesom I på ingen tid vil kunne være i den smukke natur, der befinder sig lige vest for Jyderup... Læs mindre...