Lige som I kører ind i Hørve fra nabobyen Vallekilde, har I den hyggelige lukkede vej Bakkedraget. Her står der træer i fuldt flor langs vejen om sommeren, og vejens børn ræser rundt på deres cykler. Midt på vejen ligger nummer 18, et flot murstenshus med rødt teglstenstag. Her har sælger boet i 43 .. Læs mere...
Lige som I kører ind i Hørve fra nabobyen Vallekilde, har I den hyggelige lukkede vej Bakkedraget. Her står der træer i fuldt flor langs vejen om sommeren, og vejens børn ræser rundt på deres cykler. Midt på vejen ligger nummer 18, et flot murstenshus med rødt teglstenstag. Her har sælger boet i 43 år, altså næsten siden huset blev bygget i 1975, så der er ingen tvivl om, at I får et hus, hvor I kan nyde familielivet i mange år.
Gennem carporten træder I ind i den 200 kvadratmeter store bolig fordelt på to plan. På stueetagen finder I en god planløsning, hvor det vedholdte køkken fra Kvik og stuen flyder sammen og åbner op til den overdækkede sydvendte træterrasse, hvor der er alle muligheder for at nyde de solrige sommerdage med en bog i skyggen eller ude på den grønne plæne, der med sine bede og buske omkranser huset.
Fra køkkenet kan I også gå ind i børneafdelingen, hvor der er tre lyse værelser og et badeværelse med badekar. Her ligger trappen til førstesalen, hvor der ligger yderligere to værelser, et kontor til hjemmearbejdsdagene, som også snildt kan laves om til et ekstra børneværelse, endnu et badeværelse og en skøn stor repos. I dag bliver den brugt som en hyggelig tv-stue med hvide skråvægge og vinduer, der lukker sollyset indenfor, men med al den plads er der intet til hinder for, at I skaber det rum, som jeres familie mangler. Det kan være, børnene skal have et legerum, hvor de kan boltre sig med vennerne, eller måske drømmer I om et sted, hvor I kan fordybe jer. Via reposen har I også adgang til en stor altan med en fantastisk udsigt over byen.
Huset har inden for de sidste femten år gennemgået en større modernisering, da der blandt blev lagt nyt tag og gulv, samtidig med at alle døre og vinduer blev skiftet ud, og i starten af 2024 blev huset tilsluttet fjernvarmenettet.
Bakkedraget 18 ligger i den charmerende stationsby Hørve. Her kommer I til at bo tæt på alt, hvad byen har at tilbyde. Hørve Skole, en friskole og daginstitutioner for familiens yngste ligger alle inden for en kilometers afstand, ligesom idrætscenteret ligger lige på den anden side af Vallekildevej. Fra Hørve er der heller ikke mere end tolv kilometer til stranden i Vesterlyng til de solrige sommerdage og ti kilometer til Nekselø Bugt, hvor der er fantastiske fiskemuligheder for familiens lystfisker... Læs mindre...