Der er 100 % dansk hygge over denne fine landvilla midt i Kisserups landsbyatmosfære; en landsby, der placerer sig i den øverste del af Tuse Næs, hvor idyllen lever i allerbedste velgående.
Højlystvej 6 henvender sig navnligt til parret og den lille familie, der ønsker et udgangspunkt for livet,.. læs mere
Der er 100 % dansk hygge over denne fine landvilla midt i Kisserups landsbyatmosfære; en landsby, der placerer sig i den øverste del af Tuse Næs, hvor idyllen lever i allerbedste velgående.
Højlystvej 6 henvender sig navnligt til parret og den lille familie, der ønsker et udgangspunkt for livet, hvor 'fredelige rammer' ligger højt på listen. Når I skal på fremvisning, kan I gå og indrette med øjnene, og måske får I lyst til at sætte jeres eget præg. Det er der fine muligheder for, men hjemmet præsenterer sig sådan set ganske tidløst - vil I imidlertid have landcharmen tydeligere frem, kan I altså allerede nu gå og brainstorme nye mulige rammer for køkkenet med fransk chic landstil eller hvad end, I går rundt og drømmer om.
Boligen består af to plan, som forbindes fra entréen. Det er i stueplan, at opholdsarealerne udfolder sig med en lang, sydvendt stue, hvor gulvene strækker sig over otte meter fra ende til anden. Køkkenet er i åben forbindelse hermed, så snakken kan flyde frit spisebord og køkkenbord imellem. Stueplan afsluttes af et lyst brusebadeværelse, og så er det ovenpå, at værelserne gemmer sig: En lang repos giver mulighed for lidt af hvert, og herfra får I adgang til to pæne, lyse værelser.
Hejs flaget og invitér til komsammen under solens stråler. Murstensvillaen fra 1947 tager sig nemlig godt ud med sine sprossevinduer og det klassiske røde tegltag. Forhaven er såre enkel og let at passe, og bagtil udfolder resten af haven sig lige så enkelt med græsplæne, højbede, gynge frithængende fra et gammelt træ og sidst, men ikke mindst, mulighed for at lade hvide lagner og sengetøj tørre frit i sommerens varme briser. Flyt middagen såvel som kaffetåren ud under solen og terrassens varme stenflader, eller smøg ærmerne op og gå til den med alskens hobbyprojekter i det gode værksted, som I får ved siden af.
Kisserup er en charmerende lille landsby med det fine gadekær som knudepunkt. Rundt om er der græsarealer, buske, træer og bord-bænke-sæt, og sådan er det lille centrum fantastisk hyggelig at spadsere direkte ud i. Skal spadsereturen være en kende længere, så er naturrigdommen til at tage og føle på med både Hønsehalsskoven i gåafstand herfra med udsigt over Orø og med videre afsæt til Bognæs Skov. Hertil er der både Kisserup Strand med badebro og sommerhusområde, mens Løserup Strand byder på sand, mulighed for fiskeri og et flot morgenrøde. Ud over det lokale pizzeria kan indkøbene gøres i Udby, hvor også skole og fritidsaktiviteterne bulrer derudad, og ellers kan I køre til Holbæks café-, butiks- og handelsliv på 20 minutter - turen dertil får I naturligvis i det smukke, kuperede landskab, hvor særligt medpassageren kan suge det bølgende mark- og fjordlandskab til sig... læs mindre