Ind imellem kan bylivet trænge til et fredeligt modspil. Derfor er det godt, at der findes fritidsboliger som denne, hvor en uforstyrret adresse, smukke omgivelser og ikke mindst et aldeles charmerende fritidshus skaber den perfekte ramme om feriedagene og weekendens getaways.~
Har I ikke på forhånd .. Læs mere...
Ind imellem kan bylivet trænge til et fredeligt modspil. Derfor er det godt, at der findes fritidsboliger som denne, hvor en uforstyrret adresse, smukke omgivelser og ikke mindst et aldeles charmerende fritidshus skaber den perfekte ramme om feriedagene og weekendens getaways.~
Har I ikke på forhånd hørt om landsbyen Store Ellmue, kan man ikke fortænke jer i det. Ikke desto mindre befinder den lille samling sommerhuse og helårsboliger sig i et område, der tiltrækker folk fra nær og fjern. To kilometer fra landsbyen ligger Feddet Strand, og med Strandehøje Dyrehave lidt længere oppe ad kysten er de nærliggende naturoplevelser givet på forhånd. Præstø Fjord ligger i cykelafstand, og det samme kan siges om Faxe Ladeplads, hvor I får fem kilometer til stationen. En bil er ganske enkelt ikke afgørende for at få glæde af fristedet.
Sommerhuset ligger tilbagetrukket som næstsidste hus på grusvejen. Gamle, høje træer indrammer haven og bidrager dermed til de uforstyrrede takter, så snart I rammer matriklen. Den frodige have er solrig, og med 1.588 m2 hører den også til de omfangsrige. Og ved husets sydvestvendte facader er der naturligvis sørget for en stor træterrasse.~
Fritidshuset er et klassisk, sortmalet træhus fra 1964, men de indvendige rammer er istandsat i en charmerende stil, der favner komfort og hygge på én og samme tid. Indretningsmæssigt er pladsen udnyttet til tre værelser, mens opholdsrummene består af to lyse stuer og i åben forbindelse med køkkenet. Ved netop køkkenet er der endda blevet plads til et praktisk vaskerum, som i øvrigt skaber videre forbindelse til det lyse badeværelse, som er udstyret med sin egen havedør.
Ud over de betragtelige opgraderinger af inventaret er der også tilføjet en luft-til-luft varmepumpe samt et par ovenlysvinduer i køkkenet, så dagslyset udnyttes komplet i hele sommerhuset.
Kom med på en fremvisning - kontakt os allerede i dag... Læs mindre...