Søger I plads? Sol i haven? En beliggenhed, der på én og samme tid er fredelig, natur- og bynær? Så er det måske på postkassen foran villaen på Ørnhøjvej 7, at I skal sætte jeres navne. Vi udbyder en 252 etagemeter stor familievilla på en lukket villavej i Nørremarken.
Der er så meget at glæde sig.. Læs mere...
Søger I plads? Sol i haven? En beliggenhed, der på én og samme tid er fredelig, natur- og bynær? Så er det måske på postkassen foran villaen på Ørnhøjvej 7, at I skal sætte jeres navne. Vi udbyder en 252 etagemeter stor familievilla på en lukket villavej i Nørremarken.
Der er så meget at glæde sig til. Lad os begynde med førstehåndsindtrykket, som man får ude på den lukkede vej - her er meget roligt, for gennemkørende trafik findes ikke. Og så står man dér på fortovet. I ser på en rødstensvilla med solceller på taget, en garage og en fin forhave.
Hele grunden er 950 kvm stor, og det giver rig plads til en stor baghave, som er helt lukket - med andre ord skal I forestille jer et dejligt, ugeneret udeliv! Her er masser af sol, og i højbede kan I dyrke økologiske jordbær og plukke løs af duftende urter, mens fliseterrassen nærmest flyder over i sol. Her er god mulighed for middage i det fri, kaffe på en bænk og leg på græsset, og i regnvejr kan I søge ly under overdække og i en vestvendt udestue. Derudover er der skur, mens garagen sætter prikken over i'et, for det er indrettet som homegym.
Lad os så åbne døren! Stueplan udgør 162 kvm, mens underetagen gemmer på 90 flotte ekstra kvm, der tager sig ud som boligstandard. Siden sælger overtog huset i start 2010'erne og fremefter, er huset blevet gennemrenoveret og løbende vedligeholdt. Der er altså tale om et ordentligt hus, og senest betød det bl.a. udskiftning af tag og varmepumpe.
Stueetagen råder over fire værelser med integrerede skabe, to badeværelser, hvoraf det ene hører til forældreafdelingen, samt et lyst og dejligt opholdsrum. Køkkenet ligger nemlig lige op ad alrummet, der ligger i åben forbindelse med opholdsstuen og desuden også førnævnte udestue. Underetagen giver jer både en vinkælder, badeværelse nummer tre og mulighed for en god teenageafdeling - der er egen udgang.
Ørnhøjvej er en lille, blind vej, og som det tredjesidste hus på vejen er der ikke langt til det stisystem, der forgrener sig ud mod resten af området; mod naturlegepladsen, mod Asgård Skole og børnehuset og mod Køge Ås i den anden retning. Alt det her ligger kun en kort gåtur herfra. Godt en kilometer væk finder I også nærmeste supermarked, Køge Idrætspark, og så er der knap to kilometer til Køge midtby, hvor butikkerne, spisestederne og torvet lokker ud på en solrig lørdag. Vender næserne mod København til daglig? Så tager det ikke andet end 35-40 minutter at køre til København i bil, og ellers er der kort cykelafstand til stationerne.
Skal I med ud på en visit?.. Læs mindre...