På Tornbjergvej 23 ligger en sjælden perle midt i det smukke landskab, og når vinteren nærmer sig sin slutning, starter naturen med at blomstre til langt ind i efteråret, og i forårets sidste måned vil nattergalen synge sin sang ved søen - dyrelivet er enestående med alt fra glenter, ugler og.. Læs mere...
På Tornbjergvej 23 ligger en sjælden perle midt i det smukke landskab, og når vinteren nærmer sig sin slutning, starter naturen med at blomstre til langt ind i efteråret, og i forårets sidste måned vil nattergalen synge sin sang ved søen - dyrelivet er enestående med alt fra glenter, ugler og flagermus til rådyr og blishøns, der vil slå sig ned ved søen eller i havens kroge.
I flytter til en sand biotop til glæde for store og små, og det vil I også erfare med den enestående, romantiske landhave på 2.516 m2 med gamle træer, vidunderlige blomster som duftende roser og farverige stauder samt frugttræer og -buske, der forkæler den lille sult. Der er mange hyggelige kroge og sol det meste af dagen, og skulle de varme kram blive for meget, kan I altid søge skygge under trækronerne. Der er naturligvis også plads til, at børnene kan lege og boltre sig i de naturskønne omgivelser, hvor de kan lege stafet ned til åen, løbe over broen og over på engen, der afløses af Ejby Skov, hvis skovbund er kridhvid af anemoner og lysegrøn af bøgetræerne.
Glæd jer til at slå dørene op til denne charmerende villa, hvis autentiske 70'er-stil er bibeholdt trods løbende moderniseringer. Rummelighed beskriver ejendommen meget godt, og her får I mulighed for at brede jer over 268 etagemeter, hvoraf de 72 m2 findes i en stor og sund kælder med højt til loftet: Her er der flere disponible rum, bryggers og vaskekælder. Stueetagen er et kapitel for sig med et stort køkken/stue/alrum med pejs og skydedøre ud til den sydvendte træterrasse samt en dør mod baghaven, hvor skuldrene kan sænke sig med morgenkaffen i hånden og udsigt til naturen. Derudover venter et badeværelse, en garderobe samt en stor dagligstue med direkte adgang til husets måske bedste rum, udestuen, med kig til haven, skoven og søen. På førstesalen venter endnu et badeværelse samt fire regulære soveværelser, og herfra kan I se den foranderlige natur, så langt øjet rækker.
I har nok allerede gennemskuet, at I får en fribillet til at nyde den danske natur med alt, hvad det bringer med sig, men nu kommer prikken over i'et; I bor samtidig tæt på byen, hvor hverdagens faciliteter venter. Der er 1,2 kilometer til Ejby Skole, 2,1 kilometer til børnepasning, 2 kilometer til indkøbsmuligheder og et kvarters kørsel til Køge Universitetshospital. Inden for samme tidsgrænse kan I køre til Køge Centrum, der tidligere har været kåret til Danmarks hyggeligste handelsby, med sine brostensbelagte gader og hyggelige spisesteder. På en halv time kan I køre til Roskilde Centrum, og fra carporten til Køge Nord Station er der små 15 minutter - her kan I tage toget mod København H på ca. 20 minutter og ca. 35 minutter til Københavns Lufthavn.
Denne ejendom skal opleves på egen hånd - kom med... Læs mindre...