Ellebovej 1 er et meget, meget hyggeligt hus. I får en rigtig dejlig have med, ligesom der er et separat anneks på ejendommen, og alt sammen hører hjemme på en blind vej i Strøby Egede - lige i smørhullet mellem stranden og skønne Solgårdsparken.
I får hjemme i det næstsidste hus på vejen. Naboerne.. Læs mere...
Ellebovej 1 er et meget, meget hyggeligt hus. I får en rigtig dejlig have med, ligesom der er et separat anneks på ejendommen, og alt sammen hører hjemme på en blind vej i Strøby Egede - lige i smørhullet mellem stranden og skønne Solgårdsparken.
I får hjemme i det næstsidste hus på vejen. Naboerne er gode, og endnu mere fællesskab findes i Solgårdsparken, hvis rekreative grønne arealer udfolder sig lige om hjørnet. Dér er lokale arrangementer, byfest, loppemarkeder og mere til, mens I også kan gå rundt i den botaniske have, plantagen og endda tage en kano eller kajak ud i Tryggevælde Å. Og tænk sig, endnu nærmere lokker stranden, hvis bølger I får "morgenkåbeafstand" til.
Kort sagt: Beliggenheden er tryg og ultra naturskøn. Til den ene side har I ydermere hele Stevns naturskønne oplevelser i vente, mens hverdagen let går op, for Strøby Egede har det hele - daginstitution, skole, gode indkøbsmuligheder og mere til. Derudover er der under ti minutters kørsel til Køges prisvindende handelsliv, og pendleren får i den forbindelse et godt afsæt mod København fra Køge St.
Tilbage til Ellebovej 1. Her står et fint hus fra 1915 på en knap 700 m2 stor grund med en overskuelig have og rig mulighed for at nyde en solstråle eller to. Særligt den sydvestvendte del af den solvarme fliseterrasse tilbyder jer læfulde øjeblikke og fuld afslapning, og så giver græsplænen god plads til leg og fjolleri.
Foruden de mange hyggelige kroge er der, sågar plads til to biler i indkørslen, og den lukkede carport er desuden delvist isoleret. Rummet udgør med andre ord et glimrende værksted eller hobbyrum. Det sidste store plus er det 38 m2 store anneks, som I både kan benytte som hjemmekontor, gæsteværelse, teenageafdeling eller som udlejningsmulighed - der er nemlig også eget bad og køkken.
Selve huset byder på en lysfyldt og meget veldisponeret planløsning. Stueetagen giver jer hjemmets hjerterum, for køkkenet ligger i forbindelse med både alrum og stue. Derudover finder I også en fint og funktionelt badeværelse. På 1. salen er husets værelse, her er der indbyggede skabe fra 2023 samt en direkte udgang til en skøn tagterrasse med et fint kig til Tryggevæld Å.
Køkkenet blev nyrenoveret i 2023, og det varme udtryk flyder over i opholdsrummets plankegulve. De hvidmalede vægge og gulve giver en luftig og indbydende rumfølelse, og i sommerhalvåret vil I nok have terrassedøren på vid gab. Denne lyse og venlige atmosfære løber gennem boligen som en rød tråd i førstesalens værelsesafdeling takket være den store kvist. Det er desuden værd at nævne, at der er pilleovn samt en luft-til-luft-varmepumpe fra 2022. Alt i alt en hjemlig og rar base, og hvis I i fremtiden skal bruge mere plads, kan I se ind i muligheden for at udvide de hyggelige takter.
Vi byder gerne på en fremvisning... Læs mindre...