De gode oplevelser står i kø på Gummersmarkvej 18, for her går turen gennem en totalrenoveret villa, som inviterer på naturskøn markudsigt til alle sider. I fortsætter direkte videre ud i en stor have, hvor solrige terrasser står klar til sommerdagene, og et multirum giver også perfekte betingelser .. Læs mere...
De gode oplevelser står i kø på Gummersmarkvej 18, for her går turen gennem en totalrenoveret villa, som inviterer på naturskøn markudsigt til alle sider. I fortsætter direkte videre ud i en stor have, hvor solrige terrasser står klar til sommerdagene, og et multirum giver også perfekte betingelser for hobbylivet!
I bosætter jer i den lille landsby Gummersmarke, hvor naturen er omdrejningspunktet, men I befinder jer under tre kilometer fra Bjæverskov, så der er ingen vej til skole, pasningstilbud, indkøb og foreningsliv. I får altså opfyldt ønsket om en adresse med fred, ro og højt til himlen, men uden at gå på kompromis med afstanden til hverdagens gøremål. Prikken over i'et er den korte afstand til motorvejen, der gør det utrolig nemt at pendle ud i landskabet.
Ser I nærmere på huset, møder I et lyst og venligt indre. Den gennemgribende istandsættelse, som blev foretaget i 2019-21, har efterladt jer et hjem med smagfulde løsninger og en rød tråd i indretningen. Det er altså nemt at finde sig til rette på de to indbydende etager, der tilsammen giver jer hele 186 m2. Renoveringen omfattede bl.a. nye gulve, nye badeværelser, indvendige og udvendige døre, radonspærre, Duka-ventilation, to nye Velux-vinduer og et nyt AUBO-køkken; køkkenet er indrettet med en Quooker og en keramisk bordplade, der tåler høj varme. Derudover er der indlagt gulvvarme i stueetagen og på førstesalens badeværelse.
Der er god plads til børnefamilien. Førstesalen råder over et lækkert badeværelse, et depotrum samt tre værelser, hvoraf det ene værelse er ekstra stort og tilmed udvides med en sydvendt altan. Overalt kan I nyde den grønne udsigt, der følger jer fra rum til rum, og den holder jer også med selskab i stueplan, hvor I får et bryggers, endnu et badeværelse, et fjerde værelse og et åbent leverum med brændeovn.
Jeres 1.184 m2 store matrikel ligger helt frit uden direkte naboer, så der er luft omkring jer. Foruden villaen giver grunden også plads til en flisebelagt indkørsel og en tidligere garage, der i 2022-23 blev forvandlet til et flot multirum med rig mulighed for at indrette fitness eller hobbyrum. Her er varmepumpe, nyt tag, undertag, støbt til gulv, lagt dræn, nye vinduer, ført strøm samt klargjort til vand og kloak. I multirummets nuværende depotrum kan der desuden monteres toilet. Dertil kommer den dejlige og velanlagte have, der giver jer drømmen af et uderum med alt fra bålplads til fine bede og ikke mindst en stor fliseterrasse, hvor I kan følge solen fra syd mod vest. Som endnu et stort plus er hele ejendommen sikret mod vand; haven er eksempelvis anlagt med et fald udadtil.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning... Læs mindre...